Dansk Sejlunion



21. januar 2013 21:41 af Thomas Jacobsen

Træner vi nok i Danmark?

Sportschef Thomas Jacobsen lægger i sin blog an til en kulturforandring i dansk sejlsport. Træningsmængden skal skrues i vejret, hvis vi fortsat skal kunne udvikle olympiske medaljetagere.

I starten af året blev fire unge sejlere udtaget til Team Danmarks talentprogram 2013-16. I alt er der udtaget 28 unge håb inden for en lang række idrætsgrene. Sejlsport er sammen med cykling bedst repræsenteret med hver fire udtagne talenter. Dermed er det endnu en gang bekræftet, at sejlsport er et af dansk eliteidræts flagskibe (undskyld udtrykket!), når det handler om at udvikle morgendagens medaljeaspiranter.

Jeg vil gerne ønske et stort tillykke til Katja, Marie, Tobias og Ida Marie. Det er fire unge kometer, der brænder for sejlsporten, og som hver især har vist et fantastisk potentiale. Jeg er overbevist om, at vi før eller siden kommer til at se dem markere sig i den absolutte verdenselite. De har talentet. Med Team Danmark-programmet får de endnu bedre udviklingsbetingelser. Tilbage er i virkeligheden blot én forudsætning for at lykkes: træning, træning, konkurrence, træning og mere træning…

Tomme vinterhavne



Træningsmængder er netop, hvad jeg vil fokusere på i denne nytårsblog. Prøv at tage ned på en dansk havn en kold januardag. Hvor mange kapsejlere kan du få øje på derude? Nej, der er ikke mange. Jeg kan godt forstå, at det ikke er specielt fristende at træne i bidende kulde.

På den anden side, så er de tomme vinterhavne billedet på en udfordring, som vi bliver nødt til at forholde os til. De Olympiske Lege i Rio begynder om blot tre et halvt år. Min påstand er, at medaljevinderne til den tid især skal findes blandt de sejlere, der netop nu arbejder på vandet mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Hver eneste uge. Også i januar.

Det er tankevækkende, at Australien og Spanien med til sammen fem guldmedaljer blev bedste nationer ved OL-sejladserne i Weymouth sidste år. Begge lande har bedre klimaforhold at træne under, end vi har i Danmark. Men det kan vi ikke lade os stoppe af - og i øvrigt er der andre områder, hvor fordelene er på vores side.

Kulturforandring



Mit budskab er, at vi skal have sat skub i en kulturforandring i dansk sejlsport. Og her er det især én gruppe, jeg sigter til. Det handler om  de unge 18-22 årige sejlere, der befinder i dét, som vi i den aldersrelaterede træning (ATK) kalder "investeringsårene". Jeg møder hele tiden sejlere i denne gruppe, og fælles for dem alle er, at de har store ambitioner og store drømme om at komme til De Olympiske Lege - og allerhelst stå øverst på medaljeskammelen.

Det er godt at have drømme. Det motiverer. Men jeg må tilføje, at OL-drømmen hos (alt for) mange af de unge savner det fornødnerealitytjek. Betegnelsen "investeringsårene" er ikke tilfældigt valgt. Det kræver en investering af tid og ressourcer at udvikle sig fra talent til verdensklasse, og her rækker det ikke med en tur på vandet tirsdag og lørdag i vinterhalvåret - og det dobbelte om sommeren.

Langt OL-tilløb


Mønstret i Danmark er, at vores bedste sejlere er i slutningen af 20erne og har været igennem op til tre OL-kampagner, før de når op på deres topniveau og kan gøre sig gældende i medaljerne.

Hvis vi forestiller os, at en ung sejler øger sin træningsmængde med 30 procent, så vil det i teorien betyde, at han eller hun når verdenseliten på 30 procent kortere tid. De bliver medaljekandidater som 25-årige og ikke som 30-årige. De får to eller måske tre OL-deltagelser som medaljekandidat hver gang. I hvert fald rent teoretisk.

Træning op i gear


Men forudsætningen for, at kabalen kan gå op, er, at vi accelererer udviklingen hos de unge sejlere. At vi året rundt og især om vinteren skruer op for træningsmængden. Mange af de unge vil nok sige, at de allerede i dag ofrer maksimal tid på sejlsporten i forhold til, at de også skal passe deres uddannelser.

Dét synspunkt vil jeg gerne udfordre. Døgnet har 24 timer. Lad os sige, at de otte skal bruges på søvn og hvile, otte timer bruges på skole og fritid. Der er stadig otte timer tilbage af døgnet. Otte timer, der - i  princippet - kan bruges på sejlsport.

Med otte timer er der rigelig tid til at komme på vandet en-to gange dagligt mindst fem dage om ugen. Der er også tid til fysisk træning og til grejarbejde, taktikdiskussioner, videogennemgang med træneren, indstudering af regler og erfaringsudveksling med andre sejlere. Der er altid relevante opgaver i sejlsport. Også de dage, hvor vejret er umuligt.

Sat på spidsen


Men OTTE timers sejlsport om dagen, det må være sportschefensnytårsjoke, er der med garanti mange, der tænker, når de læser dette her. Ja, jeg sætter det hele lidt på spidsen, det medgiver jeg gerne. Men når det er sagt, så er otte timer faktisk ikke for meget med tanke på sejlsportens enorme kompleksitet. Det virkelige problem er, at ekstreme træningsmængder stritter imod den kultur, vi har omkring sejlsport.

Svømmerne kan


Hvis vi drager en parallel til svømmerne, så er billedet helt anderledes. For en ung svømmer med olympiske ambitioner er det en selvfølge at hoppe i bassinet klokken seks hver morgen til dagens første træningspas. Op af formiddagen følger lidt job eller skolegang inden de næste træningssessioner hen over eftermiddagen. Svømmerne ved, at hvis ikke de i teenageårene investerer helt vildt, så kommer de aldrig i nærheden af en international elitekarriere. De ved, at de skal nå et topniveau allerede i 20-års alderen. Derfor har de travlt.

Vi har ikke travlt på helt samme måde i sejlsport. Allan Nørregaard og Jonas Høgh var begge over 30 år, da de vandt deres OL-medaljer, og Jesper Bank var 43 år, da han tog guldet i Sydney. Så hvad er egentlig problemet?

Optimering


Vores udfordring handler om at optimere de ressourcer, vi har. Mange af vores konkurrenter har betydeligt flere penge at investere i elitesport end os. Jeg var for nylig i Holland. Hollænderne har et budget på mindst det dobbelte af vores. Alle deres topsejlere får tilbudt gunstige fuldtidskontrakter allerede i 17-års alderen. Kravet er til gengæld, at de har fuldt fokus på sejlsporten. De SKAL bo og træne i forbundets elitecenter i Den Haag. Og de SKAL træne 250 dage om året. Ellers er det ud.

I Danmark ligger det os fjernt at stille ubetingede og firkantede krav til sejlerne. Vi har færre penge end de store nationer og vigtigst af alt har vi meget få talenter. Vi kan til gengæld noget andet. Vi har en dybt forankret sejlsportskultur, vi har stærke sejlsportsmiljøer spredt over små afstande - og så er vi innovative.

Træningsadgang 24/7

Vi er gode til hele tiden at tænke nogle skridt frem. Og det er på den baggrund, at vi i øjeblikket arbejder med nogle ideer til, hvordan vi kan forbedre vores talent- og elitesejleres adgang til at træne i kraftcentrene på alle tider af døgnet - alle ugens syv dage. Vi kan kalde det Den Danske Model, version 2,0. Vi kan også kalde det en realisering af vores ATK.

Min påstand er, at vores ressourcer bliver mere værd, hvis vi lærer af svømmerne. Hvis vi sætter skub i en kulturforandring gående i retning af, at vores "modne" talenter skruer op for træningsblusset. At talenterne ser det enorme potentiale i at begynde træningsdagen klokken seks om morgenen.

Stor udfordring


Det vil nok betyde, at studietiden bliver forlænget med et par år. Og den økonomiske udfordring for den enkelte sejler bliver næppe mindre. Det er alt sammen individuelle udfordringer - som kræver individuelle løsninger. Derfor siger jeg til de unge sejlere, der er parate til at investere ALT i en topkarriere: Lad os tale om det. Lad os se, hvilke løsninger vi kan opstille.   

2012 var et superår


Det er muligt, at jeg har trukket linjerne hårdt op i denne nytårsblog. I 2012 vandt vi trods alt to OL-medaljer, tre VM-medaljer og en enkelt EM-medalje i de olympiske klasser. 2012 var et superår for dansk sejlsport. Og som nævnt indledningsvis, så er vi stærkt repræsenteret i Team Danmarks talentprogram, der skal udklække nye generationer af medaljevindere.

Jeg har stor respekt for de mange unge sejlere, der virkelig knokler med alt, hvad de har for at udvikle deres færdigheder. I øjeblikket ser vi en udvikling, hvor talenterne har optrappet især den fysiske træning sammenlignet med, hvad vi så tidligere. Det er alt sammen positivt.

Tonen slået an


Men som tidligere nævnt, vi skal være et skridt foran i Danmark. Hvis vi står med tomme medaljehænder ved OL i 2016 og 2020, så må forklaringen ikke være mangel på træningsflid i forhold til vores konkurrenter.

Jeg håber hermed at have slået tonen an til noget af det, vi i Eliteafdelingen vil fokusere på i 2013 og fremadrettet. Personligt kommer jeg til at bruge rigtigt meget energi på dette tema.

Vi ses i Aarhus


I år har vi ikke noget OL, men vi har masser af andre ekstremt spændende konkurrencer at se frem til. Først og fremmest EM for 49er og 49er FX på hjemmebane i Aarhus. Samme sted har vi VM for 29er. Her ser jeg frem til en fantastisk mulighed for at præsentere sejlsport i verdensklasse foran et forhåbentlig talstærkt dansk publikum.

Rigtig godt nytår til alle i dansk sejlsport.


Thomas Jacobsen