Dansk Sejlunion



22. september 2016 19:43 af Henrik Tang

Stor deltagelse til TORM DM i Skælskør

I weekenden d. 24.-25. sept. afholdes et af de største jollestævner i Danmark. Skælskør Amatør-Sejlklub byder velkommen til Harboe Cup og TORM Ungdoms DM.

Traditionen tro har Skælskør Amatør-Sejlklub lagt sig i selen og er klar til at modtage jollesejlere i nedenstående klasser.

Ungdoms/voksen-joller

Junior-joller

Laser (4.7, Radial & Standard) Optimist (A, B & C)
Europe Zoom8
Hobie Cat 16 SPI Tera (Pro og Sport)
29er Feva XL
A-cat

I klasserne Feva, Laser Radial, Europe, og 29er kapsejles der om Danmarksmester-titlen til TORM DM.

Med 375 sejlere og et stort antal trænere, forældre, søskende og hjælpere kommer Skælskør til at summe af sejlerliv i weekenden d. 24.-25. sept., når ca. 800 mennesker lægger vejen forbi den sydvestsjællandske købstad i forbindelse med Harboe Cup og TORM Ungdoms DM. Stævnet breder sig ud over et større område i og omkring Skælskør, da baneområderne er fordelt, så der sejles på fjorden, i noret og i Storebælt fra Kobæk Strand. Også på land bliver der trængsel – byens liv er engageret i stævnet, og f.eks. holder flere af byens butikker længe åbent, så stævnet er familievenligt.

Se mere om Harboe Cup og TORM DM

Workshop om træningsplanlægning

I forbindelse med TORM DM inviteres trænere og klubledere til en workshop og dialog om træningsplanlægning og træningsaktiviteter for sæsonen 2017.

Dansk Sejlunion holder til workshoppen et konkret oplæg med idéer og værktøjer til brug for træning af sejlere i alderen 15-23 år. Træningsplanen tager udgangspunkt i sejlklubbers aktiviteter og indeholder idéer til både sejltræning, fysisk træning, sociale aktiviteter og andet.

Workshoppen begynder kl. 19.30 og er åbent for alle. Download printvenlig invitation her

Se mere om TORM-stævner og klassernes aktiviteter ved at klikke på bannere herunder.