Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



14. november 2014 12:49 af Joakim Rechnitzer

Fremtidens talentkoncept - sidste chance for indflydelse

Arkivfoto.

Dansk Sejlunions Talentkoncept 2015-2018 er under udarbejdelse. I processen har klasseorganisationer, klubber, centre, trænere og sejlere været i dialog om konceptet.

Du kan også få indflydelse på fremtidens talentkoncept – men vi skal høre fra dig nu!

Arbejdet med udviklingen af Dansk Sejlunions fremtidige talentkoncept har stået på siden januar 2014. I processen er en række brugere af talentkonceptet blevet involveret og har bidraget til indholdet.

”Vi er nu i den sidste fase, og vi gennemfører i øjeblikket en række kvalitative interviews med personer, der selv har ønsket at bidrage ekstra,” fortæller talentudvikler Jan Christiansen.

Har du noget på hjerte, som du mener, er vigtigt for talentkonceptets endelige form, så er det nu Sejlunionen skal høre fra dig.

Du skal skrive eller ringe til Jan Christiansen på jan.christiansen@sejlsport.dk eller telefon 2127 0071.

Se Talentkonceptet 2015-18 i den nyeste form her...