Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen har ligget på førstepladsen gennem hele ugen ved Kieler Woche, der også er en del af EUROSAF Champions Sailing Cup.
Onsdag formiddag blev 49erFX-klassen afgjort via tre rappe finalesejladser afviklet på en bane i "theater style".
De to danskere havde ikke nogen vellykket dag i det nordtyske med tre placeringer som 5, 4 og 9. Endnu vigtigere - de sluttede hver gang efter en af de nærmereste konkurrenter, den spanske båd med Echegyan og Betanzos (3, 2, 7).
Før det sidste af de tre sejladser var de to både helt lige. Og det så godt ud for danskerne, da den spanske båd måtte vende væk på startlinjen for at undgå tyvstart.
Men spanierne kæmpede sig tilbage og på sidste kryds slap de forbi Jena og Katja. Det blev afgørende i den samlede stilling.
Spansk sejr med Jena og Katja som nummer to. Den anden danske finalebåd med Ida Marie Baad og Marie Thusgaard var godt med fremme - faktisk lidt for godt i første finalesejlads, hvor de blev diskvalificeret for tyvstart.
De vandt anden sejlads og blev nummer 6 i tredje. Samlet slutter Ida og Marie på en 5. plads.