Dansk Sejlunion



10. februar 2014 13:52 af Joakim Rechnitzer

Tillykke Viggo - nyt legat stiftes

Sailing Aarhus
Viggo Jacobsen var selv Drage-sejler, men brugte det meste af sin tid på ungdomssejlerne og udbredelsen af Optimist-klassen. Foto: Sailing Aarhus

Viggo Jacobsen fylder 100 år og bliver fejret den 13. februar med reception i Aarhus Sejlklub. Nyt legat stiftes til dygtige optimistsejlere i Aarhus.

Det fleste kender bedst Viggo Jacobsen som ”Mr. Optimist”. I 1981 blev han tildelt Dansk Sejlunions ærestegn for sit ekstraordinære arbejde for at udbrede Optimistjollen internationalt. Læs mere om Viggos arbejde for sejlsporten og især Optimist-klassen i afsnittet fra Dansk Sejlunions jubilæumsbog nederst i artiklen.

Viggo’s Legat
Den 13. februar fylder Viggo Jacobsen 100 år og det fejres med reception i Århus Sejlklub fra kl. 15-17 i klubhuset. I den forbindelse stiftes ”Viggo's legat til dygtige Optimistsejlere og til Optimistsejlads i Aarhus” på initiativ af Dansk Sejlunion og Århus Sejlklub.

Det er Legatets formål at yde kontant tilskud til udvikling af unge Optimistjollesejlere. Ønsket er at hjælpe sejlere med deres sejlsport der viser ihærdighed, engagement, vedholdenhed, talent og kammeratskab. Legatet kan tillige tildeles aktiviteter for en gruppe af Optimistsejlere. Sejlerne og aktiviteterne skal have udgangspunkt i Aarhus Kommune. Dette af hensyn til indsigt og overskuelighed.

Det er aftalt med Viggo Jacobsens familie, at initiativtagerne af legatet kan henvende sig til mulige gavegivere og foreslå, at 100-årsgave til Viggo bliver et bidrag til legatet.

Læs mere om legatet her…

Viggo Jacobsens historie i Dansk Sejlunions jubilæumsbog


Dansk Sejlunions jubilæumsbog kan købes i sejlershoppen.dk.