Dansk Sejlunion



19. september 2013 14:20

Kronik - Lidt om hvorfor debat og kritik ikke er farlig

Som udløber af den seneste tids meningsudveksling mellem Bådmagasinet og Dansk Sejlunion, har freelancejournalist Øyvind Bordal sendt denne kronik til sejlsport.dk. Dansk Sejlunion svarer nederst.

Kronik af Øyvind Bordal, freelancejournalist for bl.a. Bådmagasinet: 

Læser du dette som tophistorie på sejlsport.dk? I så fald er DS på vej til at ændre kultur. Spørgsmål og kritik er nemlig væsentlige bidrag til en sund udvikling - og ikke trusler der skal skydes ned med skarpt.

Jeg har arbejdet med journalistik, primært med fokus på sejlsport og både, igennem rigtig mange år.  Det har i sagens natur medført, at jeg har mødt et utal af sejlere, hold, organisationer og virksomheder inden for dette felt - verden over. Men ingen er som Dansk Sejlunion.

Det vender jeg tilbage til om et øjeblik.

Fordi vi har lyst
Når jeg skriver dette, gør jeg det som selvstændig freelanceskribent og ikke på vegne af nogen af de medier, jeg plejer at levere stof til. Jeg skriver det også som sejler - som én, der virkelig vil det bedste for sejladsområdet i bred forstand, og som i al ubeskedenhed har nedlagt et stort arbejde i den retning.

Vi er i et interessefelt, som handler om fritid, sport, lidenskab - og derfor er glæden og det positive element altid det grundlæggende. Vi er her, fordi vi har lyst.

Journalistik, der skal formidle og på forskellig vis finde udtryk for det, der sker, er også grundlæggende positiv.

Men hvis der slet ikke stilles spørgsmålstegn - hvis der ikke er nogen brudflader, ingen konflikter, ingen modsætningsforhold - så sker der to ting:

Demokrati og udvikling
For det første bliver dem, der p.t. styrer udviklingen enevældige, og dermed dovne og korrumperede. Et blik på verdenssituationen i øvrigt, og historien helt generelt, viser, hvad der sker, når al kritik forstummer, eller slås ned.

For det andet, så dør enhver form for udvikling. Udvikling bliver nemlig til i debat, den bliver til, når nogen våger at stille sig op og stille spørgsmålstegn, ja, endda rejse kritik.

Så kritisk, undersøgende journalistik skal I sejlere derude være rigtig glade for, at der er nogen, der er i stand til at lave. Det sikrer nemlig ikke alene demokrati, men også en sundere udvikling.

Kritik må bringes til tavshed
Det bringer mig frem til denne artikels egentlige ærinde: Kulturen omkring kritik i Dansk Sejlunion. 

Som jeg var inde på indledningsvis, så har jeg aldrig nogensinde stødt på en organisation, der er som Dansk Sejlunion, når det kommer til kritik. Jeg har aldrig mødt nogen, som reagerer så voldsomt, så aggressivt, og så afvisende på enhver form for kritik eller bare undersøgende spørgsmålsstillen.

Der er altid noget i vejen med den måde, kritikken fremføres på, noget i vejen med budbringeren, noget i vejen med de informationer eller fakta, der ligger til grund.

Jeg har selv stødt på det talrige gange i mit eget virke og har igennem årene mødt mange andre, der går omkring med samme oplevelse: Dansk Sejlunion er en organisation, som arbejder meget hårdt og målrettet på at bringe enhver kritik til tavshed.

Det er efterhånden ved at lykkes ret godt. De fleste gør det kun én gang.

Rigtigt - fordi vi gør det
I flyet på vej hjem fra OL i Kina i 2008 sad jeg ved siden af en kinesisk pige, og vi talte om den politiske situation i Kina og forskellen mellem vestlige indbyggeres forhold til regeringen, og kinesernes.

Hun forklarede mig, at det ikke altid var så let at forstå de indgreb, som staten iværksatte, og den politik der blev ført. Men der måtte jeg jo huske, sagde hun til mig - at hvis staten gjorde det, så var det jo fordi, det var rigtigt. Ellers ville staten jo ikke gøre det!

Det samme ræsonnement finder vi i kirken: Præsterne, hvad enten de  repræsenterer den ene eller den anden religion, har det guddommelige i ryggen. Enhver, der ikke følger trop, er pr. definition på vildspor.

Skyd budbringeren!
Den type blindhed er ikke sund, af årsager det ikke er nødvendigt at komme ind på. Senest har Lars Jørgensen skrevet en artikel til Bådmagasinet om lønudgifterne i Dansk Sejlunion, sammenholdt med lønudgifterne i andre idrætters organisationer.

Artiklen fremlægger tallene, og de viser, at DS bruger flere penge på løn til ansatte, end andre idrætters forbund. Han kritiserer ikke dette forhold med ét ord, han viser kun, at det forholder sig sådan.

Tallene, der er anvendt, er ikke helt sammenlignelige - men det ændrer ikke ved det ganske interessante faktum, at DS er en løntung organisation med større administrationsudgifter end andre, set i forhold til medlemsmassen.

OK - hvad så? Her ville en demokratisk, åben organisation have forklaret læsere og medlemmer, hvad årsagerne og bevæggrundene egentlig er. Den ville have fremlagt en argumentation, der måske var god, måske knapt så god - men i hvert fald åben og ærlig. Den ville ikke have skudt budbringeren ned.

Men DS-formand Hans Natorp agerer i bedste DS-ånd: Han finder den store skyder frem. Med en voldsom aggression går han efter budbringeren og er fuldstændig uinteresseret i den kendsgerning, at den kritik, han er så ivrig efter at banke ned, jo faktisk ikke en gang findes. Jørgensen laver et ganske klassisk stykke nøgtern journalistik, som kunne bibringe en interessant debat og meningsudveksling.

Sådan går det bare ikke til i Dansk Sejlunion.

Vil styre
Selv sender jeg altid mine artikler til gennemsyn hos de kilder, jeg anvender, inden de kommer på tryk. På den måde kan man checke citater og justere eventuelle faktuelle fejl på forhånd. Den proces foregår som regel i god ro og orden.

De fleste ved jo godt, at vi i samme båd, og at vi dybest set er på det samme hold - også når vi ikke ser på den aktuelle sag på samme måde.

Når tekster er til gennemsyn hos Dansk Sejlunion, kommer de gerne tilbage, kemisk renset for alt, hvad der kunne give anledning til spørgsmål eller kritik. Der er et påfaldende stærkt behov for at styre, hvad der bliver sagt - og det går så langt, at den demokratiske, åbne debat er alvorlig truet.

Som Jehovas Vidner
Det sidstnævnte er DS' medlemmer ikke tjent med. Og DS er til for medlemmerne, ikke omvendt. En kommunikations-strategi, der minder om den, man finder hos Jehovas Vidner, hvis jeg nu skal være lidt fræk, er hæmmende, destruktiv og usund. Derfor denne opfordring til at tænke over kulturen, og...ja; debattere den!

Tager jeg fejl?
Dette er også skrevet som en slags udfordring. Jeg tror nemlig ikke, at Dansk Sejlunion vil bringe denne tekst, lad os kalde den en kronik, på sin netside - som et led i en åben, demokratisk meningsudveksling. Jeg tror, de vil censurere den, eller skyde den ned på anden vis.

Men jeg håber, jeg tager fejl. 

Øyvind Bordal
Freelancejournalist 

 

Dansk Sejlunions generalsekretær, Mads Kolte-Olsen, svarer her på kronikken: 

Kære Øyvind

Tak for dit indlæg, som vi med glæde bringer på sejlsport.dk.

Dialog kan og skal drive et fællesskab som Dansk Sejlunion. Dialog, hvor man lytter nysgerrigt til hinanden. Dialog, hvor man forsøger at forstå indhold og hensigt i indlægget. Dialog, hvor man anerkender, at samme faktum kan opfattes forskelligt - men dog har en fælles idé om præmisserne for samtalen. Vi bliver klogere på hinanden, og vores løsninger bliver bedre.

Netop derfor var Dansk Sejlunions lancering af Puls & Vand i håret i april en invitation til dialog med alle i sejlsporten - om den fremtidige udvikling af selv samme sejlsport.

Udfordre og støtte
Vi har været - og er - helt åbne i processen om sportsbåden, jf. artikler i Bådmagasinet og SEJLER. Af samme grund fremhæver jeg i seneste nummer af SEJLER styrken og potentialet i frivilligheden. Og dialogen.

Dansk Sejlunion vil inspirere, motivere, rådgive og støtte frivillige i sejlklubber til at udvikle markante, lokale fællesskaber (klubber).

Dansk Sejlunion vil udfordre og støtte klubber i at finde veje til fremtiden, som giver mening for lokale frivillige. Jeg ser et stort potentiale i attraktive aktiviteter ved og på vandet, fællesskab og sammenhold, stærke ressourcer og relevans for lokalområdet.

Dansk Sejlunions Klubkonference (22.-23. nov. 2013) er en invitation til frivillige i alle aldre om at blive udfordret og få inspiration til lokal udvikling. Det er de frivillige i klubben, der skal finde egen vej ind i sejlsportens fremtid.

Inspiration
Du henviser til Kina, præster og Jehovas Vidner. Interessant. Så får vi da lige trukket kanterne skarpt op. Jeg anerkender, at du har den oplevelse af Dansk Sejlunion.

Udover, at jeg forbinder Kina med OL-guld, så er jeg selv bare den seneste uge blevet inspireret af engagerede danske og svenske CB66-sejlere på Øresund, af dygtige klubkonsulenter med klare ambitioner om at skabe værdi sammen med de frivillige i sejlklubberne - og af Team Danmark i en workshop om værdier i talentudviklingen.

I samme uge har Dansk Sejlunions medarbejdere gjort deres bedste for at yde god service til sejlere og klubber inden for alle dele af sejlerlivet. Og hele ugen har vi forsøgt at blive klogere og gøre vores løsninger bedre. I min optik er der pæn afvigelse fra kursen mod Kina.

Vær parat til modspil
Vi har begge ret til vores egen oplevelse af Dansk Sejlunion. Men vi kunne godt være mere nysgerrige og forsøge at forstå hinandens hensigter.

Og når vi argumenterer for vores påstande, må vi også være parate til modspil. Og når vi begge er ambitiøse, må vi forvente, at vi stiller høje krav til hinanden.

Kunne det fx tænkes, at mine kommentarer til dine artikler var et oprigtigt forsøg at hjælpe læseren (og dig) ved at bidrage til, at fakta og grundlaget for formodninger er på plads? Kemisk rensning er til skjorter - ikke sejlsport.

Mads Kolte-Olsen
Generalsekretær
Dansk Sejlunion