Dansk Sejlunion



12. september 2013 13:14

Internationale dommere til test i Danmark

Dansk Sejlunion har samlet 25 dommere fra ti nationer til ISAF-seminar.

I løbet af weekenden kan fem danske dommere (to kvinder og tre mænd) tage et stort skridt mod titlen som "ISAF International dommer". Til internationale mesterskaber skal jury'en, der behandler protester og Regel 42-dømning på vandet, primært bestå af internationale dommere. Alle deltagere arbejder frivilligt for sejlsporten.

"Vi er rigtig glade for at så mange har fundet vej til København 23 deltagere og 2 instruktører fra 10 forskellige lande. Kurset afholdes på Hotel Dan på Amager dejligt tæt på lufthavnen, som gør det nemt for de udenlandske deltagere at nå frem det sidste stykke vej," fortæller Thomas Jørgensen, tovholder for seminaret og formand for kapsejladsledergruppen.

Dansk Sejlunion har taget værtsrollen for årets seminar for at give flere danske dommere mulighed for at deltage.

Seminaret starter i morgen fredag den 13. september og slutter med en test på søndag den 15. september. Seminaret foregår på engelsk med instruktørerne Bernard Bonneau (FRA) og Neven Baran (CRO).

Foto: Joakim Rechnitzer/Dansk Sejlunion.