Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



17. september 2013 10:14

Høj Jensen vandt også nordisk mesterskab i H-båd

Det blev til en succesfuld sæson med både en VM-, NM- og DM-titel for Claus Høj Jensen, Karl Kristensen og Frederik Dahl Hansen. Stegger vandt NM-sølv.

Med endnu et mesterskab afholdt på dansk grund blev det ligeledes til endnu en dansk guldmedalje.

Claus Høj Jensen, Karl Kristensen og Frederik Dahl Hansen (Holbæk Sejlklub) sejlede stabilt under H-bådenes nordiske mesterskab på Vejle Fjord ud for Brejning, og sikrede sig guldet med et pænt forspring. Sølvet gik til svenske Henrik Edman, mens Steffen Stegger, Carsten Pedersen og Lars Christiansen (Hadsund Sejlklub) vandt bronze.

"Vindspringene på Vejle Fjord er altid en udfordring, men det lykkedes at afvikle sejladserne til sejlernes fulde tilfredshed. Desuden har landpersonalet i Brejning Bådklub som altid skabt et fantastisk stævne med en gaveregn af præmier," fortæller Ricky Hansen der også deltog i festlighederne på vandet.

Resultater og mere kan ses på h-boat.dk.

Foto: Eik Brandsgård.