Dansk Sejlunion



27. august 2013 10:13

Frederikshavn Sejlklub fejrede 125 års jubilæum

En af Danmarks nordligste sejlklubber er også en af de ældste. Frederikshavnerne fejrede sejlklubbens jubilæum med fuldt program.

Den 24. august blev Frederikshavn Sejlklub 125 års jubilæum fejret med prøveture i klubbens både, opvisningssejlads, redningsdemonstration og meget mere. Så det må siges, at klubben, der tæller 140 seniormedlemmer og knap 35 ungdomssejlere, gjorde sit for at trække byen borgere ned på havnen.

Frederikshavn Sejlklub blev stiftet ved en kapsejlads den 15. august 1888. Først i 1923 fik klubben sit eget klubhus, der nedbrændte i 1941. Klubbens ungdomsafdeling startede op i krigsårene og nu tæller afdelingen 18 Optimistjoller og 3 Feva-joller.
Frederikshavn Sejlklub blev optaget i Dansk Sejlunion i 1945.

Du kan læse mere om Frederikshavn Sejlklubs historie på klubbens hjemmeside, frederikshavnsejlklub.dk

Foto: Frederikshavn Sejlklub.