Dansk Sejlunion



27. maj 2013 14:58

Udlandet dominerede ved DM i Melges 24

Kim Kristensen (Egå Sejlklub) med besætning er ny dansk mester i Melges 24. Udenlandske både på de tre første pladser ved stævnet i Middelfart.

Søndag sluttede tre dage med i alt ni sejladser, der afgjorde årets DM i Melges 24-klassen. Middelfart Sejlklub var arrangør af stævnet.

13 ud af 29 startende besætninger kom fra udlandet,  og det var således tre stærke besætninger fra henholdsvis Schweiz, Estland og Norge, der besatte de tre første pladser.   

Vinder af stævnet blev schweizeren Chris Rast med besætning.

Dansk mester 2013
Bedste danske båd på en 4. plads - og dermed ny dansk mester - blev Kim Christensen, Egå Sejlklub, med besætningen Rene Schmidt, Peter Jacobsen og Anders Begason.

DM-sølvet (samlet nr. 5) gik til Kris Houmann fra Frederikshavn Sejlklub med besætningen Søren Steen, Rasmus Melsen og Rasmus Damsgaard.

DM-bronze (samlet nr. 6) blev vundet af Bo Bøje, Hellerup Sejlklub, med besætningen Peter Wibroe, Kristian Sørensen, Jeppe Bo Rasmussen og Anders Thuesen. 

Den samlede resultatliste kan ses vi Middelfart Sejlklubs hjemmeside.