Dansk Sejlunion



11. april 2013 21:01

Åben træningslejr med Sejlerlandsholdet

I dagene op til TORM Grandprixet i Bønnerup Strand d. 26.-28. april holder Dansk Sejlunions Sejlerlandshold træningslejr. Træningslejren finder sted onsdag d. 24. og torsdag d. 25. april og er åben for alle ungdomssejlere.

Kom i gear inden årets første TORM Grandprix

Alle ungdomssejlere, som kunne have lyst til at være med på træningslejren for Sejlerlandsholdet d. 24.-25. april, er velkomne med forståelse for fokus i Den Danske Model i dansk sejlsports aldersrelaterede træningskoncept.

Der vil være mulighed for at deltage i alle dele af træningslejrens arrangementer. Sejleren skal dog være 100% selvhjulpen på land og på vand, og omkostninger til mad, drikke, overnatning og aktiviteter ud over træningssamlingen kræver en mindre særbetaling (eksempel go-cart), som sejleren selv skal stå for.

En træningslejr med så stor potentiel volumen giver ungdomssejlerne en unik mulighed for træning på højt niveau efter Den Danske Model i dansk sejlsports aldersrelaterede træningskoncept (ATK).

I forbindelse med træningslejren og TORM Grandprixet har sejlere, der har tilmeldt sig træningslejren, mulighed for overnatning og logi, herunder også under stævnet. Den enkelte sejler skal tilmelde sig træningslejren gennem Dansk Sejlunions kursus- og arrangements kalender via mit.sejlsport.dk (tryk på banner nedenfor).

Træningslejr

Program -traeningslejr