Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



25. februar 2013 11:37

Kære Paul – hjerteligt tillykke fra alle danske sejlere!

Paul Elvstrøm fylder 85 år i dag og ser tilbage på et liv, hvor sejlsporten har været i centrum helt fra barndommen. ”Det er godt sømandsskab”, siger Paul om at vinde.

TILLYKKE PAUL med fødselsdagen, og tak for den inspiration du har været og fortsat er for alle sejlere, ikke mindst de unge sejlere, samt tak for alle de utrolige oplevelser du har givet os alle sammen gennem dine fantastiske sejlsportspræstationer.

"Det et sejle kapsejlads, der viser du jo bare godt sømandskab. Du skal gøre det rigtige altid. Det er godt sømandskab," forklarer Paul Elvstrøm til sit barnebarn Katrine Elvstrøm, som er ved at uddanne sig som journalist.

Katrine har efter en masse hyggelige timer sammen med sin morfar, Paul Elvstrøm skrevet en artikel til Dansk Sejlunions 100 års jubilæums bog, som udkommer primo april 2013. Paul's fantasiske sejlsportskarriere bliver her fortalt gennem barnebarnet Katrine, og er endnu en flot og meget personlig fortælling om Paul, som legenden, sejleren og mennesket.

Legenden, sejleren og mennesket - Paul Elvstrøm er en idrætsmand med en unik karriere, og en af verdens mest anerkendte sejlere og idrætspersonligheder. Paul er kendt og respekteret for både sin fantastiske idrætskarriere med 4 guldmedaljer og 13 VM'er, og samtidig for din innovative tilgang til sporten, seriøse træningsindsats og ikke mindst fail play indstilling som idrætsudøver.

Paul's indstilling til sejlsporten karakteriseres meget præcist med følgende citat: "Hvis du vinder, og mister dine venner, så har du ikke vundet."

Katrine skriver i artiklen: Ifølge Elvstrøm er det helt fundamentalt som idrætsmand, at gøre sig fortjent til sine konkurrenters respekt og bevare den gode sportsånd. Som eksempel fremhæver han den unikke situation, som 49er sejlerne Jonas Warrer og Martin Kirketerp befandt sig i ved OL i Beijing i 208, hvor det kroatiske team gladelig lånte danskernes deres båd, da de knækkede masten i sidste sejlads. - Det var flot. Det var god sportsånd, fastslår Elvstrøm, som dog indrømmer at lige netop når det handler om OL kan det være en udfordring at bibeholde den venlige stemning.

"Jeg kan ikke lide at sige det, men når sejlere blev spurgt, hvem de havde som idol, så var det ofte mig", konstaterer Elvstrøm og ser en smule utilpas ud, skriver Katrine. Et hurtigt kig på profilerne af de udtagne sejlere til OL i London sidste sommer bekræfter, at Elvstrøm's evne til at inspirere unge sejlere stadigvæk er højst aktuel. Blandt andre 49er sejleren Allan Nørregaard og match race sejleren Susanne Boidin nævner ham som deres største sportsidol.