Dansk Sejlunion



6. december 2013 09:12

Laser EM til Aarhus i 2015

Sailing Aarhus er tildelet endnu et stort mesterskabsstævne. Europamesterskaberne for Laser Standard og Laser Radial skal afvikles i det østjydske i 2015.

Endnu en gang har Aarhus manifisteret sin position som en af Europas mest markante værtsbyer for mesterskabsstævner i sejlsporten.

Sailing Aarhus har fået tildelt værtskabet for EM i Laser Standard og Laser Radial i 2015.

Det bliver med sikkerhed et stort stævne. Dette års EM, der blev afviklet i Dublin, Irland, havde deltagelse af over 200 sejlere til sammen i de to klasser.

Med Laser-stævnet i hus er der nu tre store stævner i OL-klasserne på vej til Aarhus inden for de næste to år. Allerede i 2014 kommer U-VM i 49er og 49erFX til byen, og i 2015 kommer EM i 470-klassen - foruden nu også Laser-EM.