Dansk Sejlunion



25. september 2012 13:57

Klubber får 20 % rabat på standere

Dansk Sejlunion har indgået en aftale med Langkilde & Søn (LS Flag) som betyder at klubberne opnår 20 % rabat på listeprisen, når de bestiller standere til klubben.

Kgl. Hofleverandør Langkilde & Søn er en af de største og ældste flagleverandører i Skandinavien. De har lavet flag siden 1938 og de seneste 15 år også alle former for logoflag, bannere, beachflag og messesystemer. Langkilde & Søn leverer allerede i dag standere til mange klubber.

"Vi ser frem til at samarbejde med Dansk Sejlunion og klubberne. Vi skal gøre vores for at samarbejdet kommer til at løbe let og gnidningsfrit," siger Peter Glumsøe, salgschef i Langkilde & Søn.

"For Dansk Sejlunion har det været vigtigt, at vi kunne indgå en aftale, der er let at administrere for klubberne og med et firma der også generelt er konkurrencedygtig på pris og kvalitet," siger Dansk Sejlunions sejladschef Steen Wintlev.

Rabat på alt i kataloget
Det er ikke kun klubstandere der er omfattet af tilbuddet om 20 % rabat, alle varer i Langkilde & Søn omfattende katalog kan købes med rabat af DS-klubber.

Langkilde & Søn har en liste over klubber, der er organiseret i Dansk Sejlunion, derfor kan klubben kontakte LS Flag direkte, når de ønsker at bestille varer.

Hos Langkilde & Søn er konsulent Mette Bruun klar til at hjælpe. Hun kan kontaktes enten på e-mail
mette@LS-flag.dk eller på tlf. 9623 1103.

Langkilde & Søns varekatalog kan ses på langkilde-flagfabrik.dk...