Århundredets sportsnavn Paul Elvstrøm er død - læs mere her...

Dansk Sejlunion



7. oktober 2013 10:07 af

Flot dansk VM-bronze i Melges 24

To danske teams deltog ved Melges 24 VM i San Francisco med en bronzemedalje til følge.

Det er første gang nogensinde, at en dansk besætning markerer sig så stærkt i den internationale Melges 24 klasse. Kim Kristensen fra Egå Sejlklub med besætning Jamie Lea, Peter Jakobsen og Jesper Jespersen overraskede positivt med en fantastisk afslutning.

Den sidste sejlads blev vundet af deres nærmeste konkurrent, men lige efter kom danskerne i mål. Dermed var bronzemedaljen sikret med bare ét point. Guldet gik til amerikanske Brian Porter foran den europæiske mester fra Schweiz Flavio Favini.

Kim Kristensen vandt også DM i Middelfart i år.

Den anden danske båd ved VM blev styret af Bo Boje Pedersen (Hellerup Sejlklub) med besætning Jesper Feldt, Kristian Sorensen, Anders Thuesen og Christina Refn.

Se resultater og mere på melges24worlds13.com.

Foto: Kim Kristensen & Co. runder topmærket. Fotograf: Pierrick Contin/IMCA.