Dansk Sejlunion



23. juli 2012 11:33

Kom til OL og bo på team hotellet

Der er ledige værelser på det danske OL-teams hotel. Du kan flytte ind under OL og se sejlsportskonkurrencerne fra nærmeste hold.

Det er ikke længere nemt at finde overnatningsmuligheder i OL-området, hvor sejlsportskonkurrencerne foregår. Det problem kan Dansk Sejlunion dog nu hjælpe med.

Der er ledige værelser på hotellet "The Venue", hvor også de danske supportere til OL-holdet bor under OL. Hotellet ligger i Portland 6 minutters kørsel fra OL-havnen og i et naturskønt og historisk område. Tæt på OL-havnen er alle danskere velkomne i TORM Meeting Point, hvor det bliver muligt at møde OL-sejlerne.

Prisen for et dobb./twin værelse med morgenmad på The Venue er 1.600 kr. Kontakt Frank Eriksen på frank.eriksen@sejlsport.dk eller 40558888.

Læs mere om hotellet på thevenuehotel.co.uk