Dansk Sejlunion



30. december 2012 10:45

Kan Danmark lære af hollandsk succes?

Holland har overhalet Danmark på medaljeskammelen ved de store stævner. Dansk Sejlunion har besøgt hollænderne for at se nærmere på deres succesopskrift.

Holland satser stort på sejlsport i disse år. Med rundhåndede budgetter, topfaciliteter og trænere i hobetal har hollænderne udviklet en skabelon, der skal kaste medaljer af sig med de store stævner. Og planen ser ud til at virke.

Ved VM i Perth for et år siden hentede hollænderne to guld- og en sølvmedalje. Bedste danske resultater ved samme stævne var en bronzemedalje i 49er til brødrene Toft og en 4. plads til Jonas Høgh-Christensen i Finnjollen.

Sommerens OL var en stor succes for dansk sejlsport med en sølv- og en bronzemedaljer (Finnjolle og 49er), men hollænderne gjorde det endnu bedre med tre medaljer - guld, sølv og bronze i RS:X (M), Laser Radial og 470 (W). Af de syv hollandske både ved OL var en 14. plads den laveste placering.         

Inspirationstur
Dansk Sejlunions eliteafdeling har bidt mærke i hollændernes resultater. Og Holland var derfor det oplagte mål for en inspirationstur, som en lille delegation fra eliteafdelingen drog ud på for nogle uger siden.

"Hollænderne arbejder på en helt anden måde, end vi gør i Danmark", fortæller Dansk Sejlunions sportschef Thomas Jacobsen.

"Vi har Den Danske Model, hvor vi samler talent og elite i åbne træningsmiljøer. Hollænderne gør det modsatte. Når de står med et stort talent, så isolerer de vedkommende sammen med en personlig træner og med et hold af specialister ved siden af," forklarer han.

Elitecenter 
De hollandske landsholdssejlere er samlet i et nyopført elitecenter beliggende i regeringsbyen Den Haag. Centret rummer alt, hvad hjertet kan begære af supermoderne faciliteter med blandt andet styrketræning og bådhaller til opbevaring, reparationer og tørring af sejl.

Der er også lejligheder til sejlerne. Og tilfældigvis ligger centret tæt på en Michelinrestaurant, hvor landsholdssejlerne kan spise flere gange ugentlig som en del af landsholdspakken.

Det sidste er ifølge Thomas Jacobsen en "formildende omstændighed". Elitecentret er nemtlig ikke noget udpræget charmerende sted at være.

Sejlere SKAL bo i Den Haag
"Hollænderne har sagt: vi skal bruge vind, strøm og bølger. Det kan vi få i Den Haag. Derfor bygger vi centret dér. Oven i skal faciliteterne være så lækre, at vi kan tvinge landsholdssejlerne til at bruge dem," forklarer han.

Alle landsholdssejlere skal bo i Den Haag og være tilknyttet elitecentret. Accepterer man ikke denne grundpræmis, har man ingen fremtid på landsholdet. De sejlere, der takker ja, kan til gengæld glemme (stort set) alt om økonomiske kvaler så længe, de leverer resultater på vandet. De får løn, og de skal ikke tænke på udgifter til hverken både, grej eller rejser.

Forbundet betaler regningerne og klarer alt det praktiske med rejsebestillinger, tøjvask og så videre. Sejlerne skal alene koncentrere sig om at sejle. Job og studier må vente, indtil karrieren er forbi.

Danmark - nej tak
"Hollænderne kan slippe af sted med denne her model, fordi de har dobbelt så mange talenter at tage af i forhold til, hvad vi har i Danmark. De kan bedre end os tåle at miste et talent, som ikke vil indordne sig," siger Thomas Jacobsen.

"I Danmark kan vi ikke diktere betingelserne for elitesportsfolk på samme måde. Vi fungerer bedst under mere frie rammer, og turen til Holland har kun bekræftet mig i, at vi gør det rigtige med Den Danske Model."

Dog har hollænderne på især ét punkt fat i noget, som Danmark godt kan lære af, mener Thomas Jacobsen.

"Hollænderne er gode til at holde deres bedste sejlere i gang i mange år. Det kan de blandt andet gøre, fordi de betaler løn til sejlerne i hele karrieren. Vores elitebudget i Danmark er mindre end det halve af hollændernes. Alligevel må vi overveje, om vi på samme måde kan gøre noget mere for at holde vores verdensklassesejlere i gang i flere år," siger han.  

Billedet: Ved OL i London/Weymouth vandt RS:X-surferen Dorian van Rijsselberge Hollands første sejlsportsguld siden 1984. Med den nuværende satsning skal hollænderne næppe vente 28 år på den næste guldmedalje. (Foto: OnEdition)