Planlægning af PRØV NOGET NYT 2013
Giv de unge sejlere passende udfordringer
At prøve en bådtype, man ikke sejler i til daglig, kan være lige
præcis dét, der gør, at unge sejlere udvikler sig både teknisk,
mentalt og personligt. Langt de fleste unge sejlere er klar på
nye udfordringer tidligere, end man ofte tror, og et for sent
jolleskifte kan gøre skiftet ekstra udfordrende. Derfor opfordrer
dansk sejlsports aldersrelaterede træningskoncept (ATK) til, at
unge sejlere prøver kræfter med flere forskellige slags sejlsport
tidligt i sejlerens 'karriere'. At prøve forskellige slags
sejlsport betyder, dels at de unge sejlere trinvist får nye
udfordriner, der er afstemte til deres niveau, og dels at sportens
mange facetter kommer mere i spil.
At prøve forskellige former for sejlads kan bl.a. finde sted til de årlige PRØV NOGET NYT arrangementer, der afvikles i en række af landets klubber i et samarbejde med Dansk Sejlunion. Klubber, som vil afvikle PRØV NOGET NYT i 2013, skal kontakte udviklingskonsulent Mads Flyger inden d. 1. marts.
Læs mere om konceptet PRØV NOGET NYT.
Læs mere om en klubs erfaringer med at afvikle PRØV NOGET NYT.
Kommentar(er)