Dansk Sejlunion



TORM Enkel Kapsejlads

Det skal være nemt at arrangere en kapsejlads på begynderniveau! Derfor har Dansk Sejlunion udviklet konceptet TORM Enkel Kapsejlads, som gør det mere overskueligt for forældre og ledere at arrangere et lille stævne. Se mere herunder

Hvad er TORM Enkel Kapsejlads

TORM Enkel Kapsejlads er et koncept, som er let at gå til for både nye sejlere og nye forældre.

Konceptet TORM Enkel Kapsejlads kan bruges af sejlere i alle bådtyper - for eksempel Optimist, Tera, Feva, Windsurfing osv. Der er også eksempler på sejlklubber, der bruger TORM Enkel kapsejlads til den ugentlige pigesejlads i kølbåde og regionale ranglister på tværs af klubber inden for windsurfing.

Når sejlklubbens erfarne sejlere fx er til TORM Grandprix-stævner, er det oplagt, at nye forældre afvikler en TORM Enkel kapsejlads for de sejlere, som er blevet hjemme i sejlklubben.

For at forældre kan deltage i afviklingen af TORM Enkel kapsejlads, skal de blot bruge tre timer på et introduktionskursus.

Hvis din klub tænker på at afvikle en TORM Enkel kapsejlads, kan klubben kontakte en af  Dansk Sejlunions klubkonsulenter.

Kurser i TORM Enkel Kapsejlads

Kontakt en af Dansk Sejlunions klubkonsulenter for nærmere information. Kurser i TORM Enkel Kapsejlads vil fremgå af Dansk Sejlunions Kursuskalender. Der er også mulighed for regionale kurser, hvis mindst tre klubber kan mønstre tilsammen 12 personer, som ikke har erfaring med afvikling af kapsejlads.

Gaver fra Dansk Sejlunion

Alle deltagere til en "TORM Enkel Kapsejlads" modtager følgende fra Dansk Sejlunion:

1 lækker overtræksvest
1 Diplom for deltagelse i TORM Enkel Kapsejlads

Begge gaver fastholder oplevelsen af dagens sjove program.

Gaver til deltagere er under forudsætning af, at den arrangerende klub har haft forældre, instruktører eller anden deltagelse på kurser samme år som TORM Enkel Kapsejlads afvikles.

E6L9969

Tormlogo Primaer 2016

Senest opdateret: 24. maj 2016