Fritidssejleruddannelserne

Klagevejledning

Her finder du klagevejledning, hvis du ønsker at klage over en fritidssejlerprøve.

Senest ajourført d. 7. november 2023

Indhold

    Ekspandér

    Klager over bedømmelse eller censor

    Hvem kan der klages til?

    • Dansk Sejlunion er klageinstans i forhold til duelighedsprøvens delprøver og speedbådsprøve.

    Hvem kan klage?

    • En prøvetager kan klage over den bemyndigede censors bedømmelse eller forholdene i forbindelse med prøveafviklingen.
    • En prøveafholder kan klage over den bemyndigede censor, hvis prøveafholder vurderer, at prøven ikke er afholdt i henhold til de bestemmelser for prøveafholdelse, som er udarbejdet af Dansk Sejlunion.

     Hvornår kan man klage?

    • Senest 14 dage efter prøvens afholdelse skal klagen være modtaget i Dansk Sejlunion.

     Hvordan klager man?

    • Man sender en mail til uddannelse@sejlsport.dk.
    • En præcis formuleret klage med referencer til Dansk Sejlunions beskrivelse af prøvekrav eller beskrivelse af prøveafvikling vil lette behandlingen af klagen.

     Hvornår behandles klagen?

    • Når klagen er modtaget, vil Dansk Sejlunion behandle klagen. Dansk Sejlunion har pligt til at søge sagen tilstrækkeligt oplyst. Der vil være høring af censor og evt. andre parter. Dansk Sejlunion bestræber sig på at behandle klager hurtigt, og vil indenfor 30 dage give en orientering om klagens behandling, samt hvornår den forventes behandlet færdig.

     Udfaldet af klagen

    • Hvis klagen imødekommes kan det blive aktuelt, at censor skal tilbagebetale prøvegebyr og prøvetageren kan vælge at gå til ny prøve.

    Anke af klageafgørelse

    • Retslige spørgsmål vedrørende Dansk Sejlunions afgørelse kan fremsendes til Søfartsstyrelsen senest 14 dage efter afgørelsen.

     Evaluering

    • Dansk Sejlunion evaluerer årligt de indkomne klager, som indgår i vurderingen af krav til prøver og prøveindhold.
    Rul til toppen