Dansk Sejlunion



Regler for sejlads i udlandet

Dansk Sejlunion formidler her de regler, som gælder for sejlads i udlandet.

Fakta om moms i udlandet

Ved kortere ophold i andet EU-land, fx ferie eller gennemrejse
For ikke at risikere at blive mødt af krav om betaling af moms ved anløb af andet EU-land skal medbringes dokumentation for, at skibet er dansk. Denne dokumentation kan være Dansk Nationalitetsbevis, udstedt af Søfartsstyrelsen, eller International Certificate for Pleasure Craft, udstedt af Dansk Sejlunion eller Danske Tursejlere. Husk, at der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne i dokumentet og det på båden anførte navn og hjemsted, og bådejerens navneoplysninger i passet.

For i øvrigt at få en gnidningsfri kontakt til myndighederne, bør du, ud over dokumentation for skibets nationalitet, selvfølgelig medbringe de nødvendige certifikater til brug af VHF, eventuelle ”kørekort” (obligatorisk, hvis du kommer ad floder/kanaler), og en besætningsliste med fuldt, nøjagtigt navn og pasnummer på alle ombordværende. Medbring også gerne en bekræftelse fra dit forsikringsselskab på, at skibet er forsikret.

Hjemkomst til EU/Danmark efter tur uden for EU af flere års varighed
I princippet skal alle ting, der bringes ind i EU deklareres og momses. Det gælder også ting, der tidligere er momset i EU, men som derefter bringes ud af EU i mere end 3 år, og så kommer tilbage. Denne gen-momsning sker i det land, hvor tingen kommer ind i EU og gælder, som udgangspunkt, også både.
Men der findes en EU Council Regulation 918/83 om fritagelser fra hovedreglen. Den handler om, at personer kan bringe private ejendele med ind i EU efter at have haft fast bopæl uden for EU. Private ejendele kan, ifølge bestemmelsen, blandt meget andet være motorkøretøjer, disses trailere, campingvogne, fritidsskibe og fly.
Forudsætninger for at opnå momsfritagelsen er, at bådejeren ved afsejlingen slettes af Folkeregistret, og tager fast bolig i båden. Endvidere at bådejeren ved tilbagekomsten til EU/Danmark har været ude af EU i mindst 12 sammenhængende måneder.

Duelighedsbevis i udlandet

Skal man have duelighedsbevis i udlandet?

Dansk Sejlunion modtager jævnligt forespørgsler om, hvorvidt man skal have Søfartsstyrelsens Duelighedsbevis for at sejle til Tyskland, Sverige eller andre lande. Spørgsmålene skyldes ofte modstridende oplysninger fra sejlerkammerater. Vi har, for at få klarhed over sagen, spurgt Søfartsstyrelsen om hvorledes reglerne er.

Søfartsstyrelsen oplyser, at så længe man ikke sejler ind på de indre vandveje, er det flagstatens regler som gælder, hvilket betyder, at man ikke skal have duelighedsbevis eller andet bevis, når man i en dansk båd for eksempel sejler til de tyske havne på Østersøkysten.

Søfartsstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at det desværre ikke er alle tyske havnefogder, som har opdaget, at reglerne omkring krav til duelighedsbevis er ændret, hvorfor de forsat kontrollerer fremmede sejlere, som anløber havnene.

Om bord i en dansk båd under 15 meter kan man, som fritidssejler, sejle hele verden rundt uden at have noget bevis. Dansk Sejlunion skal alligevel opfordre alle sejlere til at uddanne sig, således at man ikke på nogen måde sætter sikkerheden til søs over styr.

Regler for dyr

Regler for at medbringe dyr til Norge, Sverige og Finland.

Når dyr transporteres mellem lande er det vigtigt, at de ikke tager smitte med sig. Derfor skal reglerne for rejse med kæledyr altid følges af den person, der tager dyr med over grænser, oplyser Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde flere oplysninger om at rejse med kæledyr.

Kanalbevis

Skal du sejle på de europæiske vandveje er et kanalbevis en god start.

En række europæiske lande med et net af indre vandveje har for en række år siden tiltrådt den såkaldte CEVNI-forordning, som er udformet af FN's økonomiske komité for Europa. CEVNI står for "Code Européen des Voies de la Navigation Intérieure", hvilket betyder forskrifter for sejlads på de indre vandveje.

Regulativet fastlægger ensartede retningslinier for bl.a. skiltning og vigeregler, og fastlægger også kravene til skibsførernes uddannelse.

De lande, der er med i CEVNI-samarbejdet er bl.a. Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig, har indarbejdet CEVNI-regulativet i den nationale lovgivning.

Hidtil er det danske duelighedsbevis almindeligvis blevet accepteret, men der har været eksempler på, at lystsejlere er blevet afkrævet bevis for speciel kendskab til sejlads på indre vandveje, og det er da også indeholdt i CEVNI-regulativet, at man skal tage en speciel uddannelse.

Danmark, England og Sverige har alle nu etableret mulighed for, at man kan supplere sit Duelighedsbevis eller Yachtskipper med et sådant kanalbevis for at imødegå, at lystsejlerne støder på problemer på vej ned gennem Europa.

Begrundelsen for et særlig kanalbevis er også udtryk for, at afmærkningen af indre vandveje, lyd- og lyssignaler, skiltning samt vigeregler er markant anderledes end på havet, hvor de internationale søvejsregler gælder.

Dansk Sejlunions kanalbevis
Dette bevis kan kun forventes godtaget, som bevis til at føre båd under 15 meters længde, og giver ikke nødvendigvis ret til at færdes på hovedfloderne, hvor der kan være særlige regler.

I CEVNI-regulativet sondres der mellem et bevis til at føre både op til 15 meter og et bevis for at føre både over 15 meter. Derudover stilles særlige krav til både, der færdes på de store og meget befærdede floder som Rhinen, Donau, Rhone m.fl.

Beviset er ikke officielt anerkendt af Søfartsstyrelsen, idet Danmark ikke er med i CEVNI-forordningen. Bevisets tekst samt principperne for udstedelse er stort set identisk med udstedelse af det svenske "Kanalintyg" samt det engelske "CEVNI Certificate of Competence".

Kanalbeviset kan tages som et brevkursus i gammeldags forstand eller som et brevkursus på nettet.

Du kan tilmelde dig Dansk Sejlunions "Kanalkursus på nettet" gennem sejlershoppen.dk...

Pension i udlandet

Krav for at modtage pension i udlandet.

Dansk Sejlunion er blevet gjort opmærksom på, at længere sejlads i udlandet kan give problemer med udbetaling af folkepensionen.

Vi har spurgt Pensionsstyrelsen om, hvorledes sejlere der er på længere ture i udlandet skal forholde sig.

Hovedreglen for at modtage folkepension er, at man har fast bopæl i Danmark. Sejlads i udlandet i egen båd sidestilles ikke med fast bopæl.

Rejser under 3 måneders vaighed giver ingen problemer.Ved rejser på mere end tre måneder skal man søge sin hjemkommune om forsat at modtage sin pension. Ansøgningen vil oftest blive imødekommet.

På rejser af meget lang varighed er det ligeledes kommunen, der skal ansøges og som afgører om pensionen forsat kan udbetales.

Schengen aftale

Om sejlads til og fra Schengen-området set fra et dansk synspunkt.

Den 25. marts i 2001 indtrådte Danmark sammen med Sverige, Norge, Finland og Island i det såkaldte Schengen-samarbejde. Samarbejdet betyder, at grænserne mellem Schengen-landene frit kan passeres. Til gengæld vogtes der nidkært ved Schengen-områdets ydre grænser.

De øvrige lande, der er med i samarbejdet, er Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Østrig, Italien, Grækenland, Spanien og Portugal.

Samarbejdet har gjort det enklere at passere en landegrænse mellem to Schengen-lande. Det kan nu ske uden paskontrol.

For danske lystsejlere er det imidlertid ikke blevet spor lettere at besøge vores nabolande, for Schengen-landenes kyststrækninger regnes for områdets ydre grænser, og her er det som nævnt ikke slut med kontrollen. For at håndhæve den, hvilket vil sige at registrere alle personer, der sejler ind i eller ud af Schengen-området, skal al skibstrafik i princippet anløbe og afgå fra havne, der har status som grænseovergangssteder.

Læs hele artiklen... (revideret 2005)

Skibspapirer

Hvilke papirer skal jeg have med ved sejlads i udlandet?

Det er altid svært at afgøre, hvad man skal medbringe af papirer og dokumenter, når man begiver sig på sejlads til udlandet.

Har det enkelte land særlige regler? Hvordan med bevis for ejerskab af båden? Og mange flere spørgsmål kan rejses i planlægningsfasen.

Ove Hansen, Roskilde Sejlklub, har på baggrund af sine erfaringer lavet en huskeseddel, som  kan være til stor nytte, hvis man tænker på at drage til udlandet.

Læs her mere om skibs- og personlige papirer ved sejlads i udlandet... (2008)

VHF med ATIS

Regler om krav til VHF brugt på de indre vandveje i Europa.

ATIS er lovpligtigt for skibe med en motorkraft på mere end 25 W (ca. 32 HK) som har en VHF-radio ombord på de indre vandveje i Europa. Kravet gælder, når der er tale om skib til skib og skib til land kommunikation.

ATIS er et system, som er indbygget i VHF'en. Systemet udsender et identifikations signal, når man frigiver taletasten på VHF-senderen. En række nye VHF-radioer er forsynet med ATIS. Vi har ikke noget sted kunne finde muligheden for at tilkøbe en ATIS enhed til en eksisterende radio.

ATIS er lovpligtigt i Tyskland, Østrig, Belgien, Kroatien, Frankrig, Ungarn, Luxemburg, Moldavien, Holland, Polen, Rumænien, Slovakiet, Schweiz, Tjekiet og forbundrepublikken Jugoslavien.

Loven om tvungen brug af ATIS blev vedtaget i år 2000 i Basel og trådte i kraft den 1. august 2000. En række overgangsordninger betød, at den endelige og fulde gennemførsel af Basel-konventionen kunne ske den 1. jaunar 2005.

Søfartsstyrelsen har overfor Dansk Sejlunion fortalt, at de havde indgået en aftale med CEVNI-landene om, at danske både blot skulle indkode et 9-tal foran deres MMSI nummer. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har en VHF med DSC. Cevni skal ikke underettes om nummer og ejer.

Dansk Sejlunion vil være glad for at modtage spørgsmål og informationer om disse forhold, så vi kan være behjælpelig med at gøre en længere rejse problemfri for nye langturssejlere. Skriv til Steen Wintlev-Jensen.

Senest opdateret: 11. september 2015