Dansk Sejlunion



Regler for fritidssejlads

Læs om reglerne for fritidssejlads i Danmark.

I Danmark er der få regler omkring sejlads med fritidsbåde. Til gengæld er der stor respekt om reglerne og det at uddanne sig, således at man ikke sætter skib, besætnings og andres velfærd over styr.

En del af de eksisterende regler er fælles for erhversskibe og for fritidsfatøjer. På de underliggende sider præsenteres de regler, som er gældende og skal overholdes.

Den vigtigste regel af dem alle; reglen om at udvise godt sømandskab, præsenteres ikke, men den må under ingen omstændigheder glemmes.

En række generelle regler

Lov om skibes besætning
Loven omtaler i paragraf 4 at førere i skibe over 15 meter i længde, skal have en skibsfører, som har en Yachtskipper 3 uddannelse og sønæringsbevis.

Bekendtgørelse om instruktion af nymønstrede søfarende
Bekendtgørelsen pålægger skibets fører at sikre, at alle besætningsmedlemmer hyrede eller frivillige får en grundlægende sikkerhedsinstruks om, hvad der skal gøres i forbindelse med fx brand, mand over bord og andre ulykker. Ligeledes skal besætningen instrueres i, hvorledes man undgår forurening med skibgenereret affald.

Søloven kapitel 6 om skibsføreren
Denne lov siger naturligvis især på på hvilke forholdsregler man skal tage , når man beskæftiger sig med kommerciel sejlads. Men § 131, som om taler førerens forpligtigelser, gælder også føreren af et fritidsfartøj.

§ 131. Skibsføreren skal, inden rejsen begynder, sørge for, at skibet er i sødygtig stand, herunder at det er tilstrækkeligt bemandet, provianteret og udrustet og i forsvarlig stand til modtagelse, befordring og opbevaring af ladningen. Skibsføreren skal påse, at ladningen bliver behørigt stuvet, at skibet ikke bliver overlastet, og at dets stabilitet er betryggende, ligesom denne skal påse, at lugerne bliver forsvarligt lukket og skalket, medmindre forholdene tillader andet.

Stk. 2. Under rejsen skal skibsføreren gøre, hvad der står i den pågældendes magt for at holde skibet i sødygtig stand. Er skibet grundstødt, eller er der i øvrigt sket noget, der kan antages at have medført skade, skal skibsføreren undersøge, om skibet stadig er sødygtigt.

Promillegrænse

I Danmark er der lov om promillegrænse for sejlads med visse skibe.

Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven (fastsættelse af promillegrænse)...

Den 1. april 2006 trådte der nye regler i kraft om en fast promillegrænse til søs. Loven har konsekvenser for førere og besætninger på skibe over 15 meter, planende speedbåde samt vandscootere og lignende.

For ovenstående gruppe gælder en promillegrænse på 0,50 promille.

For alle andre gælder forsat et generelt forbud mod sejlads, hvis man er påvirket i sådan en grad, at man ikke kan føre fartøjet på fuld betryggende vis.

Reglerne omfatter naturligvis fartøjets fører, men også personer, som har væsentlig betydning for sikkerheden ombord. Reglerne gælder ikke, når skibet ligger fortøjret i havn eller på sikker ankerplads.

Politiet har bemyndigelse til at kontrollere overholdelsen af reglerne.

Straffene for spiritussejlads bliver lagt på linie med de straffe, som gælder for spirituskørsel. Det vil sige, at bliver man stoppet med en proille på 1,00, vil bøden være en måned nettoløn.

Krav om redningsveste

Læs bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer...

Siden 1992 har det været lov i Danmark, at mindre fritidsfartøjer skal have rednings- eller svømmeveste ombord svarende til minimum det antal personer, som er ombord i skibet.

Redningsvestene skal være typegodkendte (SOLAS, CE eller DVN).

Vestene skal anvendes i henhold til den instruks, som følger med vesten. Dette betyder, at man skal have veste, som passer til den enkelte person mht vægt. Man skal især være opmærskom på at have passende børneveste, hvis der er børn ombord.

De instrukser, som følger med rednings- og svømmeveste, er efterhånden blevet ret komplicerede. Man kan få stor hjælp af at læse Søsportens Sikkerhedsråds pjece om redningsveste. Pjecen giver også råd om selvoppustelige redningsveste.

Læs pjece om redningsveste...

Speedbådførerbevis

Bekendtgørelse om uddannelseskrav m.v. til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (Speedbådsfører-bekendtgørelsen)...

I 1999 blev der indført krav om obligatorisk uddannelse af førere af visse mindre fartøjer under 15 meter. Dette skete på baggrund af en række meget uheldige ulykker, hvor der havde været invovlveret hurtiggående både (speedbåde).

Da man fra lovgivernes side ønskede at stille specielle krav til førere af speedbåde, var den første og sværeste opgave at definere en speedbåd.

Søfartsstyrelsens definition kom til at omhandle to elementer:
1. Båden skal være konstrueret til at plane, hvilket defineres i §1 stk 4 i bekendtgørelsen.
2. Båden motorkraft målt i KWH overstiger kvadratet på bådens længde +3

Hvis en båd efter ovenstående krav kan defineres som en speedbåd skal man erhverve speedbådsførerbeviset, før man må sejle med speedbåd. Endvidere stiller man krav om, at føreren skal være fyldt 16 år.
Speedbaad Graf
Er du i tvivl om din båd er omfattet af bekendtgørelsen, kan du indlæse forholdet mellem længde og motorkraft i tabellen. Ender resultatet over stregen, er din båd omfattet af speedbådsbekendtgørelsen, hvis den samtidig er planende.

Bemærk at bådens motorkraft er angivet i KW og ikke i HK.

Speedbådførerprøven er en praktisk prøve. Prøven ligestilles med den praktiske prøve ved duelighedsprøven for lystsejlere. Suppleres prøven med den teoretiske prøve, får man bevis for bestået duelighedsprøve. De fleste forsikringsselskaber giver 10% rabat på præmien, når man har bestået duelighedsprøven.

Senest opdateret: 15. oktober 2015