Dansk Sejlunion



Dagbog fra flotillen til Rügen 2013

Tourismuszentrale Rügen
Foto: Tourismuszentrale Rügen

Læs Eva's logbog for flotillesejlads til tyske Rügen i ugerne 27 til 30 2013. Se billeder nederst.

Deltagere på flotillesejladsen
Jørgen og Else fra Dragør i Joy, Ballade 30
Kenneth og Lone fra  Århus i Oline, Nimbus 30
Helmuth, Jens, Egon og Lars fra Køge i Hobitten, Maxi 999
Jonni og Eva fra Helsingør i Tiara, Hallberg Rassy 29
Flemming og Kirsten fra Marselisborg Århus i Bianca 107 (nåede os ikke, men radiokontakt til Jørgen)

Hvor skal vi hen?
Når solen efter en lang vinter igen viser sig med kraft, melder spørgsmålet sig uundgåeligt: "Hvor skal sommerens sejltur gå hen? Skal vi på langtur? Skal vi blive i danske farvande? Hvad kunne være spændende? Det skete også i år!

Og så, meget belejligt, lå Dansk Sejlunions blad "Sejler" i postkassen med forslag om Flotillesejlads til tyske Rügen. Det lød faktisk ret spændende. For det første havde vi aldrig været der før og for det andet, kunne det da være sjovt at følges med nogle andre både i stedet for altid at sejle alene. Beslutningen var taget, det gør vi!

Vi fik melding om, at Jørgen Madsen fra Dragør skulle være vores "andemor", og at turen skulle udgå fra Klintholm. Her skulle vi mødes søndag den 30. juni kl 18 med forventet afsejling mandag morgen kl 8.

Efter en lille ferie i Chr. Havns Kanal lagde vi ud fredag den 28. juni med kurs mod Rødvig. Det var køligt, men solen skinnede og Køge Bugt viste sig fra sin pænere side og vinden var fin til sejlene, så humøret var i top, og forventningens glæde på plads.

I Rødvig kom regnen, og næste morgen lagde vi ud i gråvejr med 7-8 m/sek lige i næsen. Turen rundt om Møns Klint foregik i ca 11 m/sek, seriøs vuggen og regn. Således kom vi i havn i Klintholm midt på eftermiddagen, lidt trætte, lettere kolde og våde og med en snigende tanke på, om det var sådan sommeren skulle se ud. Vi blev hjulpet på plads af en dansk båd - og… om ikke den hed Oline og kom fra Århus. Jamen det var såmænd Lone, Kenneth og Sveske (deres dejlige hund), som tog imod og bød os velkommen til Klintholm. Og ikke nok med det, Lone sagde: "Skal jeg ikke lige lave en kop kaffe til jer?" Jamen glemt var regn og rusk. Vi fik det våde tøj af og krøb over i Oline til kaffe og Kenneths nybagte Australske karamelkiksekage.

Høje forventninger
Forventningerne til turen var igen høje - og det samme var humøret. Og allerede her må jeg afsløre, at det holdt sig til turens absolut sidste ende.

Søndag var det gråvejr og ret blæsende. Jørgen kom og hilste på. Han og Else var kommet lørdag aften. Vi aftalte, at grille klokken 18, så vi fandt et bord med bænke i et hjørne med forholdsvis læ. Dugen måtte vist nok opgives, men solen tittede frem og humøret var i top. Jørgen havde champagne til os, og det varede ikke længe, før vi havde luret, at "kemien" vist var ganske god. Skipper (vores lille hund) følte sig også hjemme. Hun fik lige nappet Elses bøf fra grillen. Heldigvis var det vist en i overskud. Vi drak kaffen ombord på Joy, hvor vi sluttede en særdeles vellykket og hyggelig aften med aftale om afgang næste morgen klokken 8.00 med kursen lagt til Barhöft.

Der var ca. 40 sømil, og vejret var fint. Kort efter afgang kom meldingen over radioen, at Hobitten fra Køge netop var nået til Klintholm og umiddelbart ville sejle efter os. Vi skiftede lidt mellem sejl og motor indtil klokken godt 13.00, så var der ikke mere vind og klokken 15 lagde vi til i Barhöft. Kort tid efter kom Hobitten - 4 danske både på stribe. Flot syn. Og det var vejret også. Sommeren var kommet til os.

Peter Riis er skipper på vindmølleprojektet "Baltic1", som ligger 8 M nordøst for Dars. Peter havde aftalt med den ansvarlige på styringscentralen i Barhöft at vi kunne få en rundvisning i kontrolrummet om aftenen mellem 18 og 19. Peter hentede os på havnen, og det blev absolut et interessant besøg, hvor vi blev meget klogere på vindmølleparker og arbejdet omkring dem. Alene logistikken og sikkerheden - sikke en opgave!

Tirsdag holdt vi skippermøde i Joy. Skippermødet blev en daglig foreteelse på skift i bådene. Hovedopgave: hygge, og så vendte vi da også lige, hvad dagen og den videre sejlads - herunder vejret - havde at byde på! Det blev en dejlig tradition.

Efter denne dags skippermøde gik besætningerne fra Joy, Oline og Tiara ud for at finde byen. Vi gik langt og blev ret tørstige, men nogen by fandt vi ikke. Det blev en smuk tur. Lone havde løbet den om morgenen, så hun var garanten for, at vi også fandt hjem igen. Det gjorde vi, og på havnen kunne vi købe kolde øl og fishbrot. En herlig frokost.

Onsdag gik turen til Strahlsund. En kort tur på ca 2 timer og i fint vejr. Hobitten var vært for dagens skippermøde. Det viste sig at Helmuth var kendt i Strahlsund. Hans mor kom herfra. Han lovede derfor at give os en guidet tur i byen om eftermiddagen. Det var rigtig spændende. Det giver altid en ekstra dimension, når guiden har lidt insider-viden. Vi fik kaffe/øl på torvet. Hobitten havde aftensmad "hjemme", men vi andre gik på anbefaling hen hos Klabautermanden og spiste aftensmad. Det var ingen skuffelse. Vi fik fisketallerken, og det smagte guf - og så var prisen incl øl kun godt 250 danske kroner for to personer!

Hobitten måtte desværre returnere til Danmark igen allerede torsdag, da der var andre aftaler, som kolliderede med en længere tur i det tyske. Så vi måtte sige farvel til dem. Det blev et kort, men hyggeligt og muntert bekendtskab.

Hvor godtfolk er … nu var Peter og Kirsten fra Dragør kommet til Strahlsund. Peter har et stort kendskab til området, så han tilbød os at holde vores skippermøde torsdag formiddag på deres båd, så ville han fortælle om området og give os forslag til, hvor det var fint at sejle hen. Det tog vi med tak imod. Det var spændende og nyttig viden, vi herved fik.

Herefter gik JOY og Tiaras besætninger en tur for at finde Netto. Det viste sig, at vi gik alt for langt, men det var en smuk tur langs vandet og gennem en park. Vi fandt både Netto og Aldi og erfarede, at vi ikke kunne handle med Visa. Heldigvis fandt vi også en hæveautomat! Jonni og jeg havde nu allerede lært 2 vigtige ting på turen: Tyskland (her Rügen og omegn) består ikke af grænsehandelsbutikker, så hav for en sikkerheds skyld også lidt "flydende" kost med hjemmefra, og Visa er ikke nødvendigvis gangbart lige som hæveautomater ikke ligger i alle havne/byer, så husk at have kontanter.

Således atter forsynet med mad, drikke og kontanter, kunne tilbageturen påbegyndes. Jørgen fik købt noget vidundersalve til ømme benmuskler. Han var næsten ikke til at holde trit med på hjemvejen!!!

Om aftenen var der kapsejlads på havnen, men oven på den forholdsvis varme dag trak et tordenvejr op - og kom med den vind, som torden nu engang kan finde på. Det blev en kedelig oplevelse for en deltagende folkebåd. Mens vi stod og kiggede, knækkede den masten i en vending og måtte bugseres i havn. Heldigvis kom ingen noget til.

Vi havde besluttet næste dag, fredag den 5. juli at sejle videre til Greifswald. Vi lagde tidligt ud, da vi skulle under Strahlsundbroen klokken 8.20. Næste åbning var først klokken 12.20. Det var motorsejlads i flot vejr. Næsten ingen vind og næsten "glat" vand. Kort før Wieck, som ligger ved indsejlingen til floden Rycks, kommer der en sejlbåd imod os. Pludselig siger Jonni: "Han synker sku!" Og det gjorde han!!!! Lige så stille blev mast og sejl bare kortere og kortere, og så kunne vi se én der svømmede væk og hen mod en fiskerbåd, men også, at der i hvert fald var mindst én person mere ved masten. Joy sejlede straks hen til båden, hvorfra der blev råbt om hjælp, men de ville alligevel ikke have hjælp fra os, så Joy sejlede væk igen mellem flydende skuffer og husgeråd. En kedelig oplevelse.

Da vi kom ind til Wieck, hvor vi skulle vente på endnu en broåbning ankom redningskøretøjer for fuld udrykning incl. helikopter. Heldigvis så det ud til, at fiskerbåden havde fået bjerget mandskabet fra den forliste båd. En underlig oplevelse. I øvrigt stod båden der endnu to dage efter, da vi sejlede ud af floden igen.

Vel i havn i Greifswald holdt vi skippermøde i Oline og nød igen godt af Kenneths vidunderkage. Og der var jo nok at tale om!

Det var en ret fantastisk havn. Den lå gemt imellem træer og siv med nybyggede ferielejligheder på "promenaden". Og så var der "mini sort sol" om aftenen. Det viste sig, at der var utallige stære i træerne. Inden vi fandt ud af, at der var så mange stære, kunne vi ikke forstå, hvordan det kunne blæse sådan i træerne, når der faktisk var vindstille i havnen.

Det var en flot by med mange gamle og velholdte huse. Det er en universitetsby, hvad den også bærer præg af. I modsætning til Strahlsund var der mere "ungt" liv.

Oline havde fundet et supermarked uden for byen, som krævede cykler. Joy og Tiaras besætninger valgte at gå ind i byen for at proviantere. Her var vi også inde i SCT Nicolai Kirke, en meget flot kirke.

Søndag den 7.07 sejlede vi til Gager og kunne nu skrive Rügen i logbogen. Umiddelbart inden afgang faldt Skipper (altså hunden) i vandet mellem broen og båden. Heldigvis stod Jonni der og fik lige fat i et bagben, inden hun forsvandt under broen. Da vi sejlede forbi den sunkne båd igen, tænkte vi, at Skippers vandtur måtte være uheld nummer tre. Så behøvede vi ikke at tænke mere på det!!!

Det blev en smuk tur på godt 4 timer i sol og for motor. Gager var en hyggelig havn i en meget flot natur. Når man gik ud over markerne, viste det sig at være et naturreservat. Det var utrolig smukt og ikke mindst grundet det flotte sommervejr, vi var beriget med. Der var ved havnen gode muligheder for at grille, og da vi så, at der var en fisker med friske fisk, gik Jørgen og Kenneth hen og købte fisk til os alle. Kenneth fileterede dem alle, og Lone lavede små fiskepakker til grillen. Så havde vi hver især tilbehør med. Kenneth havde også sørget for dessert, nemlig grillede bananer med rom, brun farin og flødeskum. Vi sluttede med Elses kaffe og småkager. Således blev vores "ét - uges dag" til en fest og med en helt fantastisk solnedgang. Aftenen sluttede lidt brat, da vi omkring klokken 22 nærmest blev overfaldet af nogle store insekter. De havde størrelse som humlebier, men det var det ikke.

Dagen efter gik vi til stranden. Vi skulle på tværs af landtangen, så var der strand så langt øjet rakte til begge sider, og der var tæt pakket med mennesker. Ved nedgangene til stranden stod, om det var tekstilstrand - altså badetøj på, eller det var nøgenbadning - og om hunde var tilladte. Hunde- stranden faldt sammen med nøgenstrand! Det var nu nok ikke forbudt at tage badetøj på, men vi valgte at prøve uden. Det var lidt grænseoverskridende, også selv om vi er vinterbadere hjemme, og der altid er uden tekstil!

Om aftenen grillede vi igen. Denne gang hed retten " hvad vi har". Endnu en vældig hyggelig aften, og vi besluttede næste morgen at sejle til Lauterbach.

Igen en ca 4 timers tur, men denne gang med sejl og fin vind foran for tværs/ bitte vind. Vi lagde til i lystbådehavnen, hvor der var rækker af husbåde. Byen Lauterbach er stort set kun fiskerihavnen med havnepromenade og herpå hoteller og restauranter på stribe samt små cafeer på molen. Vældig hyggeligt.

Om aftenen spiste Jonni og jeg Schnitzel på Hotel Victoria. Igen et herligt måltid og til næsten ingen penge - sammenlignet med danske forhold, og så var Skipper også velkommen.

Onsdag tog vi alle (inkl. Sveske og Skipper) med Rasende Roland til Binz. Rasende Roland er et gammelt veterantog. Det var en tur på en lille time gennem et frodigt landskab, hvor vi i øvrigt så en stork på rede. Binz er en utrolig bade- og turistby. Hovedgaden - der er vist kun den samme gade - består af den ene prangende forretning efterfulgt af den anden. Hertil restauranter og cafeer i rigelige mængder. Da det var et fantastisk vejr var der også tæt af mennesker. Man kan godt forstå, at Binz var nazi- og DDR spidsernes foretrukne feriested.

Vi spiste frokost på en italiensk restaurant. Desværre var maden så god og rigelig, at der ikke var plads til at smage en af de utallige og ubeskriveligt flotte isanretninger, som de også serverede. Måske var det også godt nok, for hvordan skulle man dog have kunnet vælge? Så gik vi tur ud af strandpromenaden. Vi passerede bygninger, som var store og meget flotte. Vi troede, at vi kunne være nået ud til Prora, hvor der findes et kolossalt bygningskompleks på 5 km, som Hitler var i gang med at opføre, men aldrig blev færdig med, men der var for langt. Vi måtte vende om for at kunne nå Rasende Roland klokken 16.30. Hjemme igen var vi alle godt trætte efter en herlig dag.

Torsdag gik Jonni og jeg de 2 km til den lille by Putbus. Denne blev grundlagt i 1810 som residensby af fyrst Wilhelm Malthe den 1. Byen har stort set ingen forretninger, men mange smukke, klassiske bygningsværker centreret omkring 2 store pladser. Hertil en stor park. Meget imponerende. På vejen ind til Putbus havde de etableret et eksperimentarium. Her havde man bl.a. bygget er hus, som stod på hovedet - altså på tagryggen. Det så spøjst ud. Havde vi haft lidt mere tid og det ikke havde været så varmt, havde det nu været et besøg værd.

Om aftenen grillede vi alle og fik flødeboller og jordbær til dessert.

Vi ville nu til Hiddensee. Da vi skulle passere broen ved Strahlsund besluttede vi at ligge over i Gustow en lille natur og økologisk havn 4 sømil før Strahlsund.

Fredag fik vi således endnu en sejltur for motor i høj sol, og lidt før frokost lagde vi til i Gustow. Skippermødet blev holdt i Tiara, hvorefter der blev dømt frokost og afslapning. Om eftermiddagen gik Jonni og jeg en tur ud af landevejen. Tænkte, der måtte være noget bymæssig bebyggelse, men nej det fandt vi ikke. Måske var der noget "by" bag markerne, vi kunne ikke afgøre det, men en voldsom varme uden vind og vældig motortrafik på landevejen forårsagede, at vi vendte om og returnerede til havnen. Her måtte jeg afprøve vores nye badeplatform og gå i vandet. Uh det var godt i den varme, og havnen var jo økologisk!!! Så drak vi rom og cola under parasollen og kunne bestemt ikke få det bedre.

Det er virkelig en naturhavn. Der er nyt hus til bad, toilet og kombineret havnekontor/café. Og det er alt sammen meget flot. Resten er natur og ren idyl, hvilket til gengæld også er herligt. Vi fik både en fantastisk aften og morgen i denne idyl.

Næste morgen den 13. juli lagde vi ud klokken 7.00 med kurs mod Strahlsundbroen. Denne skulle vi under klokken 8.20. Vi spiste vores morgenmad på turen hertil. Klokken ca. 8.40 sejlede vi ud gennem havnemolerne i Strahlsund med kursen sat til Vitte. Det var nu blæst op, og der var noget søgang, men igen havde vi vinden lige i næsen, så vi gik for motor. Vi kom forrest, men kunne se Oline på hele turen. Joy mistede vi af syne på et tidspunkt. Da vi nærmede os Vitte, kaldte vi Joy over radioen (vi havde under alle sejladser radiokontakt med hinanden på kanal 72). De var med.

Omkring frokosttid sejlede vi ind i Vitte havn. Og den var da godt nok velbesøgt! Det lykkedes os at finde en plads længst inde mod land - ikke meget vand var vi bange for, men det gik. Så i land og hjælpe med at finde en plads til Oline. Det lykkedes også, men tro, at vi kunne ligge på stribe her, skulle vi ikke! En lille time senere kom Joy. Vi havde fundet en plads til dem yderst i havnen. Her udspillede der sig et mindre drama. Pladsen aftalte vi nemlig med politiet, som netop kom ind og tog den ledige plads, vi ville "reservere". De skulle - viste det sig - lige tale et par alvorsord med en motorbådsskipper, som også lige var arriveret. Han havde sejlet "råddent" mellem alle de andre både på vandet, altså ikke fulgt gode søvejsregler - og det kan således få følger.

Joy kom ind og på vej ind på pladsen satte motoren ud! Det viste sig, at det heldigvis kun var et kølergitter, som var tilstoppet. Kenneth er "maskinmand", så han klarede opgaven, og vi andre blev endnu engang klogere!

Nu var der skippermøde med kolde øl i Oline - dejligt kolde og tiltrængte! Der var en stor plads med borde og bænke ved havnen. Her havde Lone og Kenneth besluttet sig for at grille til aften. Det så vældig hyggeligt ud, så vi andre hentede "hvad vi har" og tilsluttede os selskabet. Det blev endnu en fantastisk aften at føje til de tidligere. Ved disse "sammenkomster" fik vi udvekslet mange forskellige ting, men også grinet meget. Det var vældige historier fra den virkelige sejlerverden, som gik over bordet. F.eks. havde Else som ny sejler fået en våd måtte under fødderne. Skulle det mon være sådan? Nej egentlig ikke, så Jørgen fik lige travlt.

Næste dag var det overskyet og blæst op. Vi havde vinden ind ret agter, men det var ikke koldt. . Vi gik en tur til Kloster, som også er ren ferieidyl, men i modsætning til Binz er der mere land end by, og der er lidt kolonihave-idyl over det. Absolut meget hyggeligt og et besøg værd. Der er en herlig lille havn, men det var helt udelukket at få plads til 3 både der, så vi måtte gå på visit. Vi gik af den anden kyst tilbage til Vitte by. Der var for store bølger til, at vi havde lyst til at bade. Så vi handlede i Edeka og gik hjem. For første og eneste gang så vi ikke hinanden den dag.

Næste dag gik vi over "land" - nok 500 meter, og badede. Stadig i store bølger, men nu i solskin igen. Vi gik en runde i byen. Det er et "ægte" ferieland. Fyldt med cafeer, restauranter, små butikker og mennesker. Fiskerihavnen ikke undtaget. Her spiste vi fishbrot og drak koldt øl til frokost. Så kom Kenneth og Lone og tilsluttede sig. Hyggeligt.. Igen grillede vi alle til aften. Det var ret fantastisk så mange mennesker, der fandt vej til grillpladsen. Bordene var optaget, men så blev græsset bare taget i brug til at sidde på.

Grundet det meget blæsende vejr blev mange i havn. Der var derfor nu mange både, som lå fortøjet på langs af pælene - endda i anden position.

Tirsdag den 16. gik vi til Kloster igen og besluttede at gå videre op til Dornbusch Fyr. Jeg gik op fyret og hvilken udsigt over hele området. Helt fantastisk - og det gjaldt i øvrigt også landskabet som sådan. Meget smukt med lyng, græs, små buske og træer. Vi gik af "strandvejen" til Vitte og badede undervejs. Igen fishbrot og øl til frokost på industrihavnen.

Vi grillede alle til aften, og igen havde vi en meget hyggelig og munter aften. Denne gang var det så afskedsmiddag. Hvor var tiden dog blevet af? Sådan er det jo, når noget er gået godt og med mange gode oplevelser. Lone og Kenneth ville sejle meget tidligt næste morgen og se, om de kunne holde op mod Klintholm. Vi andre ville sejle klokken 8 med kurs mod Falsterbo Kanalen.

Onsdag den 17.07.13vågnede vi til let overskyet og blæsende vejr. Lone og Kenneth var sejlet. Vi andre var klar til afgang godt halv otte. Joy sejlede ud - og vi stod på bunden! Nu skulle der arbejdes både af motor og crew. Det lykkedes på et hængende hår at komme fri. Godt, bunden var sand.

7.45 var vi let og 8.10 kunne vi sætte storen og et kvarter senere kom noget af forsejlet op. Nu loggede vi godt 6 knob for bitte vind. Herlig fornemmelse. Landskabet var utrolig smukt. BL.a har Dornbusch flotte klinter. Vi havde 7-8 m/sek, som steg til 9 m/sek omkring klokken halv ti. Det var ikke muligt for os at holde op mod Falsterbo, og som tiden gik, kom vi længere og længere mod øst. Inden vi skulle beslutte os for, hvad strategien så skulle være for ikke at nå Hanø, løjede vinden af, og klokken godt 12 var der kun dovne dønninger på vandet, men absolut ingen vind. Altså blev selvstyreren og motoren nu sat til at hjælpe os til Falsterbo.

Vi nåede til Falsterbo Kanalen samtidig med Joy og til åbning klokken 19. Og hvem stod oppe ved broen og vinkede - jamen det var da Lone. De havde hørt Joy og Tiara tale sammen over radioen, så de vidste, hvornår vi ville nå kanalen. Oline havde opgivet Klintholm og var gået til Falsterbo i stedet. Ville gå nord om Sjælland hjem til Århus. Gensynsglæden var høj og for sidste gang lå vi tre både på rad.

Og der blev reprise på skippermøde i Joy. Igen vældig hyggeligt. Lone og Kenneth havde spist, så vi andre gik op til restauranten på havnen og spiste stegt rødspætte. Alle var trætte efter ca. 45 sømil, så vi tørnede til køjs efter endnu engang at have sagt farvel til Oline med besætning. Næste morgen da vi vågnede, var de sejlet, havde ikke nænnet at vække os! De havde jo en noget længere tur forude end vi andre.

Joy sejlede mod Dragør om eftermiddagen. Det var lidt vemodigt at sige farvel, men det var jo et tegn på, at det har været en god tur. Jørgen var den perfekte "andemor". Vi andre kom selv i spil, og det havde vist sig, at vi supplerede hinanden godt.

Vi har været meget glade for turen. Det har været vældig hyggeligt at sejle sammen med andre, og det var let at være sammen uden at "skulle" være sammen. Der var med andre ord fin plads til også at være sig selv. Vi havde godt vejr hele turen, men selv i godt vejr kan der blive brug for assistance eller gode råd. Og så må man jo heller ikke glemme "hyggen" og sidegevinster som f.eks. bageopskrifter, motorviden, edb- nyheder og teknik mmm

Vi kan kun anbefale, at det prøves! Mange tak for turen og og samværet til Oline, Joy, og Hobitten og til Peter Riis, samt Peter og Kirsten fra Dragør for jeres bidrag til at gøre turen vellykket.

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/Content.Gallery.cshtml)

Senest opdateret: 9. juni 2015