DSRS
Dansk Søredningsselskab har til formål, at assistere bådejere der har behov for hjælp i ikke livstruende situationer på søen. Det kan fx. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havareret rig og lignende. Der kan ofte være tale om situationer som kan udvikle sig i livstruende retning hvis der ikke ydes hjælp i tide - derfor kalder vi det også for forebyggende søredning.
Dansk Søredningsselskab kan assistere det offentlige redningssystem (Søværnets Operative Kommando - SOK) når der er behov for det - men i givet fald foregår det altid på SOK's initiativ - og under SOK's kommando.
Dansk Søredningsselskab er således ikke en konkurrent til den officielle søredning - men et hensigtsmæssigt og økonomisk attraktivt supplement for alle bådejere der færdes i de skandinaviske farvande (fritidssejlere, småbåds-fiskere, dykkerbåde og lignende).
DSRS er en del af det Nordiske net af Søredningsselskaber. Vi samarbejder med ca. 140 redningsstationer der kan komme dig til hjælp i svenske, norske og finske farvande, samt farvandet omkring Ålandsøerne. Er du medlem af Dansk Søredningsselskab er du således samtidig medlem af de øvrige nordiske søredningsselskaber. Du kan se mere om vore svenske og norske kolleger på henholdsvis sjoraddning.se og nssr.no.
I Danmark er organisationen endnu i udvikling. Der er i
øjeblikket etableret lokaleafdelinger af DSRS i
Helsingør, Kerteminde, Rudkøbing, Spodsbjerg, Lynæs og
Lynetten.
Yderligere to stationer er på vej, den ene i Bregnør Havn
(i
Odense Fjord) og den anden på Årø (i Lillebælt).
Lokalafdelingerne opererer med en aktionsradius på op til 10 sømil
omkring hver havn.
Kontakt DSRS
DSRS sekretariat
tlf.: 2760 1100
E-mail: sekretariat@dsrs.dk