Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Tursejlads nyhedsbrev december 2004
Roskilde Fjord
Dansk Sejlunion er indbudt til et møde om fortøjningsbøjen syd for Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Amtet ønsker at fjerne bøjen, da den har flyttet sig og reetableringen vil være dyr i forhold til den udnyttelsen af bøjen.
Læs mere...
 
Viking tilbagekalder to typer redningsveste
Viking har opdaget, at der kan være fejl på to typer af deres oppustelige redningsveste og tilbagekalder derfor modellerne.
Læs mere...
 
Skydebaner
Dansk Sejlunion er sammen med Harding Larsen fra B 31 klubben ved at sende høringssvar til amternes regionsplaner. Vores opgave er at få reistreret og sikret de skydebaner, hvor man skyder ud over vandet samt at få dem vist i søkortet.
Der mangler et stort registreringsarbejde vedr. civile skydebaner.
Forsvarets og hjemmeværnets baner vil være reistreret i de nye søkort som kommer i 2005, ligesom placeringe vil være oplyst i Efterretninger for søfarende.
 
Tyverisikring
Dansk Sejlunion har indgået en samarbejdsaftale med firmaet Guard Systems, som levere sporingsudstyr til blandt andet lystbåde. Track Guard sporer stjålne både med eget mandskab og overlader sagen til politiet , når båden er fundet. Dette kan især hjælpe motorbådsejere, som oftest er udsat for tyveri af båden.
Aftalen betyder at sejlere i klubber som er medlem af DS kan købe Track Guard med en rabat på 340 kr. Tilbuddet vil ligge på sejlershoppen i løbet af få dage.
Læs mere på
www.sejlershoppen.dk
 
Frivillige søredningsselskaber
Der har primo december været møde i Statens Redningsråd, hvor man har behandlet sagen. Dansk Sejlunion har ikke oå nuværende tidspunkt hørt resultatet af mødet, men vi vil orinetere medlemmerne straks der er nyt.
Sagen skal også behandles på forretningsudvalgsmødet i Søsportens Sikkerhedsråd den 20. januar.
 
Fremtiden for tursejlerarbejdet i Dansk Sejlunion
I gennem et år har der været drøftet struktur i Dansk Sejlunion. Oplægene ligger på hjemmeside. Tendensen ligger i en opdeling i en sports- og en turafdeling. Derfor vil Dansk Sejlunions turudvalg gerne mødes med tursejlere fra DS klubber på bådudstillingen i Fredericia og høre jeres ideer til, hvilke opgaver Dansk Sejlunion skal varetage for tursejlerne.
Bådudstillingen er fra den 25-27/2 og den 3-6/3 2005.
 

Alle modtagere af nyhedsbrevet ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
 
Med venlig hilsen,

Steen Wintlev 


Denne side er sidst redigeret af
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook