...

En pragtfuld dag i Hellerup arrow

30. august

Hellerup Sejlklub gennemførte lørdag den 21. august et PRØV NOGET NYT arrangement i samarbejde med Dansk Sejlunion.

Formand i Hellerup Sejlklub, Thorkild Pedersen kan efterfølgende fortælle om en god dag på vandet og på havnen:
”Vejrguderne var med os denne dag, hvilket medvirkede til en pragtfuld dag på vandet for alle de 60 der havde valgt at prøve kræfter med nye aktiviteter på vandet ud for Hellerup.” 

Morgenmad til alle, og så på vandet!
”Sejlklubben havde sørget for morgenmad til alle i sejlhallen, derefter blev der afholdt skippermøde og orientering inden sejlerne tog på vandet. Der var indlagt  ½ times pause klokken 1200, og derefter var der sejlads frem til klokken 1530.”

Svært at få sejlerne i havn
”Det var svært at hente sejlerne i havn da vi skulle stoppe, men den tændte grill i sejlklubbens gård, med pølser og spareribs til alle, var god motivation til at hjælpe med til at få Dansk Sejlunions trailer med surfudstyr pakket , kølbåde fortøjret samt joller og andet grej stuvet af vejen i en fart.
Endnu en vidunderlig dag på vandet, med masser af glade mennesker der alle fik en god oplevelse.”, slutter Thorkild Pedersen

Smil på læben mens FEVA jollen afprøves (Fotos: Per Heegaard)

Denne side er sidst redigeret af den 30. august 2010

 

Brug for nye øvelser?

Brug for nye øvelser?

Find masser af øvelser til alle niveaer her:

 
 

TORM Optipakker

TORM Optipakker

Få gang i de gamle optimistjoller!