Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Alle danskere videre ved Laser Radial-VM


De seneste to dage har været præget af særdeles vanskelige vejrforhold for de danske besætninger ved VM i Laser Radial, som foregår i skotske Largs. Alligevel er alle fem danske både med, når de fra mandag sejles ’guld-sejladser’.Maiken Schütt fik sejlet sig ind blandt de 55 bedste ved VM i Laser Radial. dermed er alle danskere videre fra de indledende sejladser.

Søndagen bød på nogenlunde samme forhold som lørdag ved VM for Laser Radial i Skotland. Sejlerne var på havnen fra klokken 10, men de kom først i gang med at sejle klokken 17. Forinden havde der ifølge arrangørerne været for meget vind, men da første sejlads gik i gang, havde vinden atter lagt sig, så det blot blæste omkring fire sekundmeter.

Det var bestemt ikke til danskernes fordel. Godt nok kom både Alberte Holm Lindberg og anne Marie Rindom nogenlunde fra start og lå godt til i begyndelsen, men specielt Alberte Holm Lindberg gik helt ned til sidst og endte langt nede i feltet.

Kæmpede med næb og kløer
Anden sejlads blev også sat i gang, men blev aflyst igen på grund af for lidt vind.

”Alle fem piger kæmpede med alt, hvad de havde, så de er selvfølgelig trætte af, at dagen gik, som den gjorde. Men heldigvis har vi alle med, når der fra i morgen sejles ’guld-sejladser’,” siger træner Ditte Juul og hentyder til, at dagen i dag var sidste dag med indledende sejladser.

Samlede danske resultater efter Dag 3 - Laser Radial:
27. Alberte Holm Lindberg (Aabenraa Sejl Club/Fredericia Sejlklub) – 54 p.
38. Anne Marie Rindom (Horsens Sejlklub) – 69 p.
42. Cathrine Hall (KDY) – 73 p.
49. Sarah Gunni (Skovshoved Sejlklub/KDY) – 83 p.
50. Maiken Schütt (Horsens Sejlklub/KDY) – 83 p.



Denne side er skrevet d. 11-07-10 af

Kontakt vedrørende denne sektion:
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook