...

En fantastisk dag på vandet! arrow

14. juni

”Vi havde en fantastisk dag” Sådan starter juniorleder i Dyvig Bådelaug Jannie Jansen sin beskrivelse af da Sejlklubben havde arrangeret TORM Enkel kapsejlads i sidste weekend.

Skippermødet afholdt på pædagogisk vis: 
”Vi startede med skippermødet hvor jeg havde "tegnet" Dyvig op med tovværk, lagt pinde ud som broer og sten som stenmolen. Som dommerbåd havde jeg lånt en legetøjsbåd ved mine drenge. og vi havde lagt mærkerne ud, der hvor de ville komme til, at ligge på den rigtige bane. Så lavede vi en start hvor vi viste flagene og bagefter gik vi banen og gennemgik reglerne. Det virkede rigtig godt, og alle kunne efterfølgende finde ud af hvad de skulle ude på vandet, og hvor de sejle skulle hen.”

Træner i vandet skabte glæde
”En af klubbens trænere hoppede i vandet ved mærket og flere af sejlerne fik en lille hyggesnak da de passerede ham der ude. De syntes, at det var sjovt han lå der.”

 Sejlere og forældre roste arrangementet
”Det blev til 5 sejladser både om formiddagen og om eftermiddagen. 
Både sejlere, forældre og os som arrangører har kun positive ting, at sige om arrangementet:
Sejlerne syntes det var dejligt at spise frokost i land og godt at man ikke skulle sejle hele dagen. Flere nød godt af, at blive hjulpet en del på banen.
En sejlede forbi mig og sagde: Det er bare så fedt!”

Forældre var glade for arrangementets længde
Forældrene syntes også godt om frokosten i land, ligesom de også var glade for, at arrangementet havde en overskuelig længde. Et par stykker sejlede med i følgebådene og rigtig mange sad ved bordene længst ude på havnen og fulgte med i sejladserne.

Gør det gerne igen
Jannie Jansen slutter sin beretning af med at kontatere at det ikke er sidste gang, klubben har arrangeret TORM Enkel kaspsejlads:
”Det var nemt og vi gør det gerne igen. Dejlig stemning blandt alle medvirkende. En rigtig god introduktion til nye/uerfarne forældre og ledere til det, at arrangere et stævne.- Jeg ser gerne flere stævner, der kun varer en dag, hvor det sociale og glæden ved, at sejle sammen med andre kommer forud for point og regelrytteri. Det er børnevenligt og overskueligt for forældrene.”

"Nogen havde svært ved at komme hen til starten igen efter sejladserne, da det voldte dem en del problemer, at krydse. De blev slæbt lidt, så de ikke kom for langt bagud", fortæller Jannie Jansen

"Jan, en af klubbens trænere lå i vandet ved et mærke- Det syntes sejlerne var sjovt!", fortæller Jannie Jansen

"Frokosten blev spist på skovtursmåden på græsplænen ved siden af vores jolleskur, hvor der også var præmieoverrækkelse, frugt og kage som afslutning på dagen."

TIl sidst fik alle sejlerne præmier og et diplom

Denne side er sidst redigeret af den 14. juni 2010

 

Træningsøvelser

Træningsøvelser

Få inspiration til træning og leg på vandet

 

Beskyt dig mod solen!

Beskyt dig mod solen!

UV - varsel via SMS

Bestil en SMS med Dagens UV-varsel på: