...

Sejler Diplom 3 arrow

29. oktober

Sejleren kan:
- Sejle baglæns mellem to bøjer.
  Sejleren sejler båden op i vinden til luv af en ’gate’ bestående af to bøjer. Sejleren styrer båden baglæns gennem gaten med sejlet blafrende i midten af jollen eller ved aktivt at ’bakke’ sejlet.
  Mål: Boathandling

- Lægge til ved en bro uden hjælp.
  Sejleren viser, at han eller hun kan ’drive’ båden ind på vindsiden af en bro.
  Se eventuelt Optimistkursus 1 side 45-46.
  Mål: Boathandling

- Følge en slange.
  Sejleren kan følge en ’slange’ bestående af så mange joller som muligt. Første båd kan være en erfaren sejler eller eventuelt trænerbåden. Denne øvelse er ment som en holdøvelse, som kun lykkes, hvis alle arbejder sammen.
  Mål: Boathandling

- Sejle to i en jolle med en førerløs jolle på slæb.
  Sejleren viser, at han eller hun sammen med en kammerat kan redde en jolle, der er havareret. Sejl, ror og sværd demonteres på den havarerede jolle, og begge sejlere sejler i havn i en båd med den anden båd på slæb.
  Mål: Boathandling/sikkerhed

- Trimme en jolle til forskellige forhold.
  Sejleren viser, at han eller hun kan trimme sit sejl på land til forskellige vindstyrker eller bølgeforhold. På vandet kan sejleren desuden trimme sejl og sværd korrekt i forhold til vindretning, vindstyrke og bølger.
  Se eventuelt Optimistjollekursus 2 side 4-8 og Optitips side 6-15.
  Mål: Boathandling/kapsejlads

- Uden hjælp fra voksne, rigge til, søsætte og rigge jolle af.
  Sejleren viser, at han eller hun kan håndtere sin jolle uden voksenhjælp. I princippet sejle en tur alene.
  Mål: Boathandling/sømandskab

- Lægge til en luv bro.
  Sejleren viser, at han eller hun kan sejle båden med max luv krængning på læns. Målet er, at båden holdes i balance med samme krængning over lang tid, men perfekt sejlads bør ikke være et krav på dette niveau.
  Se eventuelt Optimistjollekursus 2 side 10-11.
  Mål: Boathandling/sømandskab

- Se strøm og tage højde for den.
  Sejleren kan se på en bøje, om der er strøm, og i hvilken retning den løber. Sejleren kan desuden tage højde for strømmen ved et mærke.
  Se eventuelt Vindermanual side 31.
  Mål: Sømandskab

Sejleren ved:
- Klubbens regler for sejlads uden træner.
  Sejleren ved, hvem der skal have besked, hvor mange man skal være, hvor meget vind der må sejles i, begrænsningen af sejladsområde og så videre.
  Mål: Sikkerhed

- Simpel førstehjælp.
  Sejleren kan hjælpe i tilfælde af alvorligt uheld. Frie luftveje, stoppe pulsåreblødning, aflåst sideleje, ringe 112 og måske kunstigt åndedræt.
  Mål: Sikkerhed

- Hvordan man finder den lokale vejrudsigt, og hvilken betydning den har.
  Sejleren er i stand til at finde en lokal vejrudsigt med den teknik eller de folk, der er til stede på havnen, telefon, pc, havnekaptajn eller lignende. Sejleren er endvidere i stand til at tyde vejrudsigten og afgøre, om der er sandsynlighed for overraskelser på vandet.
  Mål: Meteorologi/sikkerhed

- Hvad en layline er.
  Sejleren kan bedømme en layline på vandet. Kan for eksempel langt fra land bedømme, hvor det vil være godt at krydse mod havn i en krisesituation. Der er altså i denne øvelse tænkt på det store overblik frem for den ’lille layline’ op mod et krydsmærke.
  Mål: Sømandskab/kapsejlads/sikkerhed

Sejleren tør:
- Svømme under jolle og tage sin øse med ud.
  Sejleren svømmer ind under en kæntret jolle og tager en ting med ud. Kan være alt fra en øse til en træner. Det handler om at turde prøve – ikke nødvendigvis om at lykkes.
  Mål: Sikkerhed

- Sejle i hård luft.
  Sejleren prøver at sejle i så meget vind, at en kapsejlads ikke ville være startet. Det handler om at flytte grænser, så sejleren kan overleve en presset situation, hvor hun bliver overrasket af pludselig opstået uvejr.
  Mål: Tryghed/sikkerhed

Sejleren har prøvet:
- At sejle to-mandsjolle.
  Sejleren sejler en tur med en øvet to-mandsjollesejler. Hvis klubben ikke råder over to-mandsjoller, kan øvelsen eventuelt udføres i forbindelse med en sommerlejr eller ved besøg i en naboklub.
  Mål: Sømandskab

- At være på sommerlejr eller træningslejr.
  Sejleren har deltaget i en sommeraktivitet. Sejleren har nu sejlet i cirka to år, og bør have deltaget i sociale arrangementer i sommerperioden for at kunne holde motivationen høj til det videre forløb.
  Mål: Kammeratskab

Denne side er sidst redigeret af den 1. december 2010

 

Brug for nye øvelser?

Brug for nye øvelser?

Find masser af øvelser til alle niveaer her:

 
 

TORM Optipakker

TORM Optipakker

Få gang i de gamle optimistjoller!