| Min første blog |
Dette er min første blog som sportschef. Jeg havde været to dage i jobbet, da jeg stod overfor ”holdet” for første gang. Stedet var Hyeres i Sydfrankrig, nærmere bestemt det danske TORM meeting point.
I øvrigt en genial opfindelse at have sådan et ”meeting point”.
Hvad ser jeg så, når jeg kikker ud over flokken af danske håbefulde landsholdssejlere? Jeg kender dam alle sammen - eller næsten da. Der er jo sejlere, som jeg ikke helt kender navne på. Sejlere, som jeg har set billeder af og hørt om, men aldrig mødt.
Holdet består at en broget flok i aldersspænd fra 20-40 år. Piger som drenge, erfarne som nye på den internationale scene. Min første tanke var: Kan de sejle? Tror du, de kan gå hele vejen, Thomas?
Jeg var på vandet fra start til slut af stævnet, og jeg observerede, lyttede og kom dog også med enkle kommentarer, når jeg ikke kunne holde mig i skindet.
Blæsten udeblev
Hyeres er traditionelt set og erfaringsmæssigt et sted med Mistral-blæsevejr. Man går bare og venter på, at den klassiske dybe blå himmel skal vise sig, og Maeva-hotellet begynder at hyle sine klassiske vindhyl under de franske, utætte døre.
Men den bare aldrig… Denne gang gik vi og ventede en hel uge, og det blev aldrig til andet end masser af sol og en let søbrise fra 210 grader eller i den omegn.
Vinden sprang op til 30 grader i sejladserne, men det var trykforskellene, der var mest afgørende for udfaldet af sejladserne. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det var vanskelige forhold og sejlerne blev sat på en vanskelig opgave.
I den form for vejr gælder det om at være aggressiv i starterne og skaffe sig et spor, som man kan blive hængende i ”ud til det næste tryk”. Man skal være proaktiv og se langt op i banen efter det næste tryk.
49erne imponerede
Vores sejlere er rigtigt dygtige tekniske sejlere. De er stærke og har meget kropsbevægelse i båden.
De sejler alle relativt hurtigt, og jeg så ikke nogen med fart-problemer. Samtidig sejler de taktisk klogt og velovervejet, og er gode til at lave damage kontrol. Jeg savnede lidt strategi og offensiv sejlads i forhold til tryk på banen.
Vi er ikke dominerende i nogle af de olympiske klasser, men vi godt med i mindst tre klasser: Laser Radial, 49er og 470 damer. Den klasse, der imponerede mig mest i Hyeres, var 49er klassen, hvor vi har tre både med i top 11 den sidste dag.
Det blev jeg sku’ alligevel lidt stolt af!
Tak for det, drenge og godt sejlet!
De kommende uger
Hvad skal jeg så fokusere på nu? Vi har tre forestående opgaver, som kræver min fulde opmærksomhed i de kommende uger: Kraftcenter-aftalerne skal fornyes eller genforhandles. Starmakers, som er et nyt tiltag og fælles projekt mellem Danmark, Polen og Sverige, skal afvikles om meget snart i Kerteminde. Sidst men ikke mindst skal jeg til World Cup stævne i Holland, hvor vi har en opgave med koordinering at trænerstaben.
God vind til,
Thomas Jacobsen
Denne side er skrevet d. 20-05-10 af

