...

Nu skal der sejlads på skoleskemaet... arrow

28. april

Danske sejlklubber kan blive mere synlige i lokalsamfundet ved at samarbejde med den lokale skole. Derved bliver skolens elever opmærksomme på at sejlsport er en idræt der kan dyrkes lokalt i en klub, på linje med de øvrige fritidstilbud.
Netop derfor støtter Dansk Sejlunion samarbejde mellem sejlklubber og skoler i lokalsamfundet. Et skolesamarbejde foregår typisk ved at en skole klasse kommer i sejlklubben en hel skoledag. Klassen deles op i to grupper, hvor den ene grupper er på vandet, i joller, på surfbrætter, på sit on top kajakker eller en kølbåd. I mens den anden gruppe f.eks. går på oplevelse på stranden sammen med deres natur og teknik lærer. Ved forkost tid bytter de to grupper, så når dagen er omme har alle prøvet at være på vandet, som er verdens bedste legeplads.

Vi gør det igen
Efter to dage med skoleelever på vandet, sidste forår, konkluderede Michael Ebbesen fra Grindsted Sejlklub at "dette her gør vi gerne igen. Det har været fantastisk at se hvilken energi og lyst eleverne møder op med og flere elever har efterfølgende givet positivt tilbagemelding"

Aktivitetstrailer gør dagen sjovere
Til arrangementet kan sejlklubberne kvit og frit låne en aktivitetstrailer som indeholder:
3 stk. BIC Surfbrætter med tilbehør, 6 stk. Sit on top kajakker med pagajer, 16 stk. våddragte og 16 stk. svømmeveste.

Ny kasse med spændende indhold og undervisningsforløb
Som noget helt nyt kan sejlklubberne i år også låne en undervisningskasse som indeholder vandkikkerter, sigtenet, fiskenet, akvarium og andre spændende ting. Men vigtigst af alt er der i kassen et velbeskrevet undervisningsforløb, som en lærer bruge til gruppen som ikke er på vandet.

Få hjælp af en konsulent
Et sådan skolesamarbejde kan naturligvis være på forskellige niveauer og af forskellig omfang. Kontakt områdets udviklingskonsulent som vil være behjælpelig med lån af aktivitetstrailer, undervisningskasse, udformning af ansøgning om støtte ikke mindst erfaringsudveksling.

"Dansk Sejlunion stiller en aktivitetstrailer til rådighed som gør endnu nemmere at afholde et sådan arrangement – vi er ikke så afhængig af vind og vejr når der er flere aktiviteter at tilbyde" sagde Michael Ebbesen efter skolesamarbejdet sidste forår.
Sit on top kajakker fra aktivitetstraileren var et populærindslag som gjorde at alle elever fik en god dag på vandet.
Kajak polo er en sjov og lærerig aktivitet, som led i vand tilvænning

Denne side er sidst redigeret af den 28. maj 2010

 

Brug for nye øvelser?

Brug for nye øvelser?

Find masser af øvelser til alle niveaer her:

 
 

TORM Optipakker

TORM Optipakker

Få gang i de gamle optimistjoller!