| De tre dansk 49-ere fortsat i top 10 |
På tredjedagen byttede de tre danske 49-er besætninger igen indbyrdes plads, men holdt sig alle i top 10. Henriette Koch og Lene Sommer rykkede frem på en 4. plads, og også Laser Radial-pigerne, RS:X'erne og en dansk matchracebesætning stadig kan nå ind den afgørende kamp om medaljerne.
Allan Nørregaard og Peter Lang er nu rykket op på 4. pladsen i Miami. Arkivfoto: Christian M. Borch/ Sejlsport.dkDe tre danske 49'ere er fortsat med i top 10 efter 9 gennemførte sejladser. Pointspredningen er imidlertid lille, at alle besætningerne har stadig chancen for at rykke både op. Allan Nørregaard, Kolding Sejlklub, og Peter Lang, Fredericia Sejlklub, ligger nu nr. 4, på 7. pladsen er Simon Karstoft og Jonathan Bay, KDY, mens Peter Krüger Andersen og Nicolai Thorsell, Kaløvig Bådelaug/KDY, ligger nr. 9.
470-er pigerne, som er sidste års guldvindere i Miami, er ved at få selvtilliden på plads og ligger nu nr. 4. Også i dette felt er konkurrencen hård og spredningen i point blandt top 10 sejlerne lille. De regerende hollandske verdensmestre ligger nr. 11 (30 point efter Henriette og Lene), hvilket giver et fingerpeg om konkurrencen i feltet.
Laser Radial-pigerne havde en udfordrende dag, bl.a. pga. nogle interessante omlægninger af banen. Maiken Foght Schütt, Horsens Sejlklub/KDY, ligger nu nr. 11 og Alberte Holm Lindberg, Aabenraa Sejlklub/Fredericia Sejlklub, nr. 15 (indregnet en diskvalifikation). Pigerne har 5 sejladser tilbage inden Medal Race og kan stadig nå tilkæmpe sig pladser her.
Også Bettina Honoré, Hellerup Sejlklub, i RS:X (nu nr. 12) og matchracekvinderne med Lotte Meldgaard Pedersen, KDY, ved roret har stadig chance for at nå med i kampen om medaljerne.
Resultater
49er – 9 sejladser gennemført
4: Allan Nørregaard, Kolding Sejlklub, og Peter Lang, Fredericia Sejlklub
7: Simon Karstoft og Jonathan Bay, KDY
9: Peter Krüger Andersen og Nicolai Thorsell, Kaløvig Bådelaug/KDY
470, damer - 6 sejladser gennemført
4: Henriette Koch og Lene Sommer, KDY
Laser Radial – 5 sejladser gennemført
11: Maiken Foght Schütt, Horsens Sejlklub/KDY
15: Alberte Holm Lindberg, Aabenraa Sejlklub/Fredericia Sejlklub
RS:X, damer – 4 sejladser gennemført
12: Bettina Honoré, Hellerup Sejlklub
21: Katrine Jensen, Hellerup Sejlklub
Matchrace kvinder
Lotte Meldgaard Pedersen, KDY, har 3 point efter 3 sejladser i Repercharge.
Laserjolle – 6 sejladser gennemført
61: Mads Bendix, Fredericia Sejlklub
57: Thorbjørn Schierup, Kaløvig Bådelaug
Denne side er skrevet d. 28-01-10 af

