| Nørregaard og Lang på finalekurs |
49er-sejlerne Peter Nørregaard og Peter Lang er bare tre sejladser fra finalen ved VM på Bahamas. Torsdagens sejladser bød på både en sejr og 5. plads.
Alle sejladserne foregår lige over øens rev ganske tæt på land. Foto: 49er Worlds ChampionshipsTorsdagen bød på meget springende og let vind, hvor sejlernes placeringsevne på banen blev afgørende. ”I første sejlads bliver vi fanget på midten af banen, og det var afgjort ikke nogen god ide. Det ændrer vi så i de to næste og søger klart mere ud på fløjene,” forklarer Allan Nørregaard.
Tre vigtige sejladser
Fredagens program byder på først to sejladser til Sølvfeltet, som ikke fik sejlet i løbet af torsdagen på grund af manglende vind. Herefter skal Guldfeltet have tre sejladser, hvorefter Sølvfeltet skal have to til.
For Allan Nørregaard og Peter Lang betyder ventetiden for at komme på vandet ikke det store. ”Taktikken bliver som de andre dage, at vi skal ud og lave tre gode race uden alt for meget pjat. Vi skal bare fyre den af, og se hvor langt det rækker,” lyder det grinende svar fra Allan Nørregaard.
Fredagens tre sejladser bliver meget vigtige for Nørregaard og Lang. De har 10 point op til 5. pladsen, men er på den anden side bare 8 point fra at ryge ud af top 10. ”Vi satser klart på at sejle os i finalen, men det er meget tæt. Vi kan rykke op som nr. 2 med tre gode sejladser, hvis vi sejler godt (fredag aften dansk tid, red.). Men vi kan også ryge helt i bund, hvis vi er uheldige.”
Denne side er skrevet d. 08-01-10 af



