| Definition af de forskellige typer af kontaktpersoner |
Klubkontakter (OBS: Hver klub kan maksimalt have én person tilknyttet hver kategori) Nedenstående liste kan hentes her i PDF format
Formand: Formanden defineres som den person der er valgt på klubbens generalforsamling. Har det overordnet ansvar for klubben samt bestyrelsens arbejde. Næstformand: Næstformanden er valgt på klubbens generalforsamling eller har opnået hvervet gennem bestyrelsens konstituering Kasserer: Er den person i klubben, der i det daglige står for klubbens økonomi og medlemsregistrering. Hver klub kan maksimalt have en person tilknyttet. Kasserer vælges oftest på klubbens generalforsamling. Postadresse: Postadresse defineres som modtager af post fra Dansk Sejlunion. Dette kan være selve klubben, klubhuset, formanden, kassereren samt eventuelt klubbens sekretær. Klubhus: Dette er den konkrete adresse for foreningens klubhus, normalt på havnen. Kapsejlads: Den eller de personer der har ansvaret for klubbens kapsejladsaktiviteter (både aften sejladser og stævner) Junior/Ungdom: Den person der er leder af klubbens junior og ungdomsaktiviteter – sejlads for aldersgruppen op til 25 år. Windsurfing: Den person i klubben, en sejlklub med windsurfing afdeling, der har ansvaret for windsurfing aktivitet i klubben. Hvis klubben er en windsurfing klub vil denne person være formanden. Redaktør klubblad: Den person der samler artikler til klubbladet og står for disponeringen af indhold i klubbladet. Redaktør hjemmeside: Den person i klubben, som lægger artikler på klubbens hjemmeside og disponerer indhold på klubbens hjemmeside. Seniorsejlerskolekontakt: Den person som står for den daglige ledelse af seniorsejlerskolen og har kommunikationen til sejlerskoleinstruktørerne Tursejlerkontakt: Den person som leder arbejdet med klubbens tursejleraktiviteter i såvel sommer- som vinterhalvår fx foredrag mv. Kontakt sejlads for fysisk handicappede: Den daglige leder af klubbens arbejde med sejlads for fysisk handicappede. Sponsorkontakt: Den person i klubben, der har den løbende kontakt med eksisterende sponsorer og som har ansvaret for at opsøge og indgå nye sponsorsamarbejder. Miljø: Den person, der i det daglige tager sig af miljøspørgsmål relateret til klubben. Det gælder spørgsmål vedr. planlægning (f.eks. naturbeskyttelse, sejladsrestriktioner og fysisk planlægning), miljøforhold relateret til bådvedligeholdelse på havnen herunder bundmaling samt information om miljølovgivning generelt.
|
|
Denne side er sidst redigeret af |