Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Velbesøgt havnekonference

I går afholde Danmarks-Idrætsforbund, Dansk Sejlunion og øvige vandsporter konference om havneomdannelser og præsenterede et nyt inspirationshæfte.Arkitekt Dan Hasløv fortalte på konference om den gode havneomdannelse og hvordan den skabes.

Danskerne vil gerne dyrke sportsgrene, der foregår på vandet. Endda i så høj grad, at idrætsfaciliteterne omkring de danske havne ikke længere kan følge med. Derfor er der behov for, at kommunerne tænker mere på idrætten og inviterer med til bords, når beslutningerne skal træffes.

Danmarks Idræts-Forbund og vandsporterne afholdte i går konferencen ”Havnen – en attraktiv idrætsfacilitet”. Konferencen, der foregik i Vejle, havde til formål at inspirere kommuner til at lave havne med liv og bevægelse.

”Det er populært at bo på havnen, men det er mindst ligeså populært at dyrke idræt i og på havnen. Det ene skulle helst ikke udelukke det andet. Derfor opfordrer vi de kommuner, som overvejer eller er i færd med havneomdannelser til at medtænke idrætten. I Danmarks Idræts-Forbund ønsker vi havne med liv, men vi er klar over, at det både kræver fremsyn og kreative løsninger at kombinere vandidræt med boliger, erhverv, kultur osv. Det er en spændende udfordring, som dansk idræt med glæde tager del i,” sagder Niels Nygaard, der er formand i Danmarks Idræts-Forbund.

Konferencen var meget velbesøgt med over 100 deltagere og havde udover Niels Nygaard bl.a. også Vejles borgmester, Leif Skov, som oplægsholder. Leif Skov fortalte om kommunens erfaringer fra processen omkring omdannelsen af Vejle Havn og talte meget positivt om samarbejdet med søsportsklubberne. ”Vi har haft meget gavn af at have foreningerne med i både styre- og arbejdsgrupperne. Det er jo dem der er eksperterne,” forklarede han.

Øvrige spændende og meget inspirerende oplæg kom fra arkitekt Dan Hasløv fra firmaet Hasløv & Kjærsgaard, Jan Ibsen fra Sejlklubben Neptun, Tonni Pedersen fra Sundby Sejlforening, Jesper Kjærgaard, projektchef FredericiaC og Rene Kural, leder af Center for Idræt og Arkitektur.

Det er muligt at Download de forskellige oplægsholderes indlæg hos Danmarks Idræts-Forbund
Nyt inspirationshæfte offentliggjort
På konferencen blev inspirationshæftet ”Havnen – en attraktiv idrætsfacilitet” offentliggjort. Det er Danmark-Idrætsforbunds og vandsporternes indspark i debatten om havneomdannelser. Dansk Sejlunion har været med i udarbejdelsen af hæftet, og konsulent Jesper Højenvang håber, at det kan være med til at sikre flere vellykkede havneomdannelser i fremtiden. ”Vi oplever, at kommunerne – også på lystbådehavnene – har fokuseret lidt for meget på at udbygge havnearealerne med boliger. Det giver en ekstra udfordring for vandsportsgrenene, fordi deres eksistens er afhængig af at kunne benytte de få ressourcer, som havnearealerne repræsenterer. Ved at udnytte havnearealerne meget intensivt risikerer man, at der skabes interessekonflikter, og at livet får svært ved at blomstre”, forklarer han.


Idrætten skal sidde med ved bordet
Et middel til undgå denne situation er, at de lokale klubber på et meget tidligt stadie i beslutningsprocessen inddrages aktivt. ”Kommunerne skal turde give idrætsforeningerne plads i styre- og arbejdsgrupper og udnytte deres ekspertviden, når der skal laves byudvikling i havnemiljøerne. Gør man det, viser erfaringen, at processen bliver langt bedre og at slutresultatet tilfredsstiller flere af havnens interessenter”, forklarer han.

Hæftet ”Havnen – en attraktiv idrætsfacilitet” kan downloades eller bestilles hos Danmarks Idræts-Forbund

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jesper Højenvang, jesper@sejlsport.dk



Denne side er skrevet d. 17-09-09 af

Denne side er sidst redigeret af
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook