...

Ho Bugt er Ungdomsvenlig Sejlklub arrow

14. maj

Ho Bugt Sejlklub er nu officielt godkendt som ungdomsvenlig sejlklub.

Hele klubben var derfor inviteret til en festlig sammenkomst forrige tirsdag, hvor klubbens formand Gitte Engelund holdt en lille tale. Hun glædede sig over, at Dansk Sejlunion havde fundet klubben egnet som ungdomsvenlig, og herefter gav hun ordet til Jan  Wojtczak fra Dansk Sejlunions bestyrelse.

Jan udtrykte sin og bestyrelsens tilfredshed med at kunne byde klubben velkommen blandt de 42 andre klubber, der idag er ungdomsvenlige! Han fortalte lidt om Dansk Sejlunions ungdomspolitik samt hvorfor vi har begrebet ungdomsvenlig sejlklub Jan Wojtczak roste desuden den  indsats, der er gjort, for at blive godkendt som ungdomsvenlig sejlklub, og opfordrede til, at klubben skal deltage i aktiviteter på østkysten og ikke mindst, at man husker at invitere østsejlerne til Ho Bugt, så de kunne få nogle anderledes udfordringer mht. vind og vand/strøm.

Efter talerne hejste juniorleder Karin Linquist ungdomsvenlig sejlklub- standeren, mens Jan  Wojtczak overrakte diplomet til formand Gitte Engelund, og gjorde opmærksom på forpligtelsen ved at modtage denne udnævnelse.

Ho Bugt sejlklub viste ved det festlige arrangement et eksempel på hvad en ungdomsvenlig sejlklub bl.a. gør for sine sejlere- pølser til alle!
Klubbens 2 nye FEVA joller , købt gennem Dansk Sejlunions projekt "TORM joller 2009", blev døbt ved den festlige sammenkomst
Jan Wojtczak overrækker et diplom til juniorleder Karin Linquist
Så hænger ungdomsvenlig Sejlklub standeren over klubstanderen i Ho Bugt Sejlklub
Jan Wojtczak fra Dansk Sejlunions bestyrelse holdt en lille tale for klubben

Denne side er sidst redigeret af den 14. maj 2009

 

Brug for nye øvelser?

Brug for nye øvelser?

Find masser af øvelser til alle niveaer her:

 
 

TORM Optipakker

TORM Optipakker

Få gang i de gamle optimistjoller!