Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Hvad er et kraftcenter?

Til landets bedste sejlere tilbydes træning på kraftcentre, hhv. "Dansk Sejlunion Team Danmark Kraftcenter" og "Dansk Sejlunion Kraftcenter". 
Kraftcentrene er primært etableret for at sikre talentudvikling der skaber sejlere som kan begå sig i den internationale elite i olympiske bådklasser. Sekundært stiller Kraftcentrene faciliteter og trænere til rådighed for Sejlerlandsholdets sejlere.

Kraftcentrene har fem formål:
  1. Udvikle og kvalificere talentfulde sejlere til at opnå internationalt eliteniveau
  2. Sikre sejlere på Dansk Sejlunions udvalgte hold de bedst mulige betingelser for at udvikle deres talent og opnå deres sportslige mål.
  3. At skabe en rød tråd mellem gode træningsmiljøer i klubber og udvalgte hold i Dansk Sejlunions regi.
  4. Kraftcentrene skal tage et aktivt regionalt ansvar for talentudviklingen, ved samarbejde med lokale sejlklubbers trænere om talentudviklingen.
  5. Kraftcentrene skal kontinuerligt, og i samarbejde med Dansk Sejlunions Eliteafdeling, udvikle og professionalisere træningen, træningsmetoderne og vidensopbygningen, for at holde et højt internationalt niveau.
En Kraftcenterklub, er en klub med et allerede eksisterende elitemiljø, hvor der er et kvalificeret talentudviklingsmiljø på nationalt og/eller internationalt niveau. Endvidere er Dansk Sejlunions ”Læseplaner” en integreret del af træningen.
 
En sejler fra et af Dansk Sejlunions udvalgte hold bliver tilknyttet Eliteholdet i en Kraftcenterklub og den definerede Kraftcentertræning. Tilknytningen sker på regionsbasis. Kraftcentertræning vil i sommerperioden oogså omfatte stævnecoaching. Den definerede Kraftcentertræning er fra 1. oktober og et år frem. Der betales et årligt kontingent for deltagelsen i Kraftcenteret (fastlægges af Kraftcenteret i samarbejde med Dansk Sejlunions Talentkoordinator). 
 
Der er to typer kraftcentre:
  • Dansk Sejlunions kraftcentre - Et Dansk Sejlunion Kraftcenter skal udvikle, træne og rådgive de bedste junior- og ungdomssejlere med henblik på at udvikle sejlere, der kan styrke dansk sejlsport til internationale ungdomsmesterskaber. Primært sejlere på Talenthold og Ungdomslandshold.
  • Dansk Sejlunion Team Danmark Kraftcentre - Et Team Danmark godkendt Kraftcenter skal udvikle, træne og rådgive de bedste sejlere, herunder sejlere på senior eliteniveau, med henblik på at fastholde dansk sejlsport som en af verdens bedste sejlnationer. Primært sejler på Ungdomslandshold, Seniortalenthold, Udviklingslandshold og Sejlerlandsholdet.
Et Kraftcenter udbyder:
  • Minimum 3 ugentlige tilbud om Kraftcentertræning; i vinterperioden 1-2 gange træning på vandet og 1-2 gange fysisk træning, i sommerperioden 2-3 gange træning på vandet evt. 1 gang fysisk træning. Sejlerne skal være på et af Dansk Sejlunions udvalgte hold for at deltage i Kraftcentertræningen. Kraftcenterklubbens øvrige sejlere kan deltage i træningen, men skal have et minimums færdighedsniveau på niveau ”kapsejler” og være tilknyttet Kraftcenterets Elitehold. Kraftcentercoach skal varetage denne træning.
  • Endvidere skal kraftcentrene afholde en årlig træningssamling for Talentholdet eller Ungdomslandholdet efter aftale med Dansk Sejlunions Talentkoordinator
  • og/eller 1 klassesamling i vinter/foråret i samarbejde med klasseorganisationerne.
 
For et Team Danmark godkendt Kraftcenter gælder endvidere, at de i samarbejde med Dansk Sejlunion og de øvrige Team Danmark godkendte kraftcentre afholder:  
  • 2 fælles samlinger for udvalgte hold i Dansk Sejlunion i efteråret på en af Dansk Sejlunion fastsat location 
  • Sender Kraftcentercoach med til Pfingstbusch i Tyskland.

Fælles for alle Kraftcentre er, at sejlere deltager i alle aktiviteter med egenfinansiering (gælder ikke sejlere på Landsholdet)
Dansk Sejlunion og Team Danmark støtter kraftcentrene med et økonomisk tilskud.


hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook