Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Kan du levere varen til vores sponsorer?

Dansk Sejlunion søger en sponsorkoordinator med eget ansvar for nuværende sponsorer og for udvikling og salg af nye sponsorplatforme i sejlsporten.

Dansk sejlsport har vind i sejlene. Det har samarbejdet med vores sponsorer også. Dansk Sejlunion’s portefølje af sponsorer bliver større og større. Det er en naturlig udvikling, fordi der er et seriøst og voksende marked for det som sejlsporten har at tilbyde sponsorer. Og fordi vi, i Dansk Sejlunion, formår at definere sponsorprodukterne - og at levere dem.

Det betyder, at vi har travlt, og brug for yderligere ekspertise og ressourcer til at løfte de spændende fælles udfordringer.

Kan du skræddersy sponsorplatforme, der gør en forretningsmæssig forskel for vores sponsorer? Har du strategisk indsigt i og erfaring med sponsorater? Kan du sælge? Og har du lyst til at blive en del at et ungt og dynamisk Team? Så er det måske dig, vi tilbyder et udfordrende og lærerigt job.

Som Sponsorkoordinator I Dansk Sejlunion, får du blandt andet ansvaret for:

- Samarbejdet med Dansk Sejlunions eksisterende sponsorer

- At aktivere Dansk Sejlunions eksisterende sponsorater

- At designe nye sponsorplatforme til specifikke brancher og virksomheder

- At sælge nye sponsorplatforme og indgå nye sponsorater

- At skaffe personlige sponsorer til sejlerne på Det Danske Sejlerlandshold

Vi forventer, at du:

- Har en relevant uddannelse, måske fra Handelshøjskolen

- Har flair for og er interesseret i salg

- Har strategisk indsigt i og erfaring med sponsorater

- Ved hvad aktivering betyder

- Er kreativ og kan tænke nyt

- Er dynamisk og har masser af gåpåmod

- Er åben og fleksibel og har gode samarbejdsevner

- Arbejder systematisk og evner at stå på egne ben

Hvis du ikke allerede er interesseret i sejlsport, skal vi nok sørge for, at du bliver det…

Send din ansøgning til: louise.dal@sejlsport.dk og husk at vedlægge det CV. Ansøgningsfristen er 16. december.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sponsorkoordinator Louise Dal :    40 46 88 23    / louise.dal@sejlsport.dk eller Elitechef Michael Staal:    40 32 31 93    / michael.staal@sejlsport.dk

 



Denne side er skrevet d. 08-12-08 af Louise Dal

Kontakt vedrørende denne sektion:
hovedsponsor

     

Produktsponsorer



Columbus Marine

SAMARBEJDSPARTNERE
 
  







Facebook