Forsiden | Kredse og klubber | Index | Kontakt | Links | Log ind | Om dette site
Tip en ven Printvenlig side
Lær at sejle på en Seniorsejlerskole i en klub tæt på din bopæl.

Lær at sejle:
En lang række sejlklubber tilbyder voksne at blive undervist i, hvorledes man håndterer en sejlbåd. Arbejde bliver som regel udført af frivillige instruktører fra klubberne, som bruger deres fritid på at hjælpe andre voksne med at få en god og sikker start på sejlerlivet. Bådene stilles til rådighed af sejlklubben.


Undervisning i teori:
Ikke alle klubber har undervisning i teori, men tager du kontakt til din lokale klub, vil man ofte kunne henvise til andre klubber eller til den nærmeste lokale aftenskole, som underviser i navigation frem mod den teoretiske delprøve.

Undervisning i praktisk sejlads:
De fleste klubbers sejlerskoler underviser i klubejede både. Undervisningen foregår som regel i perioden fra maj til oktober, med en ugentlig undervisningsaften. Udover at være en introduktionen til sejlads er sejlerskolen en god indgang til klublivet og en mulighed for at træffe mennesker med samme interesse. Undervisningen afsluttes som regel med den praktiske delprøve.

Priser:
At lære at sejle er meget billigt, når det foregår i en sejlklub. Oftest skal man betale kontingent og skolegebyr. Udgifterne er forskellige fra klub til klub men ligger typisk på 700 kr (et års kontingent) og ca. 1200 kr. i skolegebyr.
Udover kontingent og skolegebyr skal du selv investere i en redningsvest, ligesom solidt regntøj hurtigt kan blive nødvendigt.



 

 


Denne side er sidst redigeret af
hovedsponsor

     

Produktsponsorer




SAMARBEJDSPARTNERE