| Forår med bådbrande |
|
I maj måned udbrændte tre lystbåde i Lynæs og sank. En fjerde blev påvirket af varmen og et stykke af broen brændte. Hvad der var årsagen til bådbranden er uvist. Brandårsagen er ikke lokaliseret og de pågældende forsikringsselskaber samt politiet vil ikke bekoste en grundig gennemgang af bådene, hvorfor de snarest vil blive bjerget og bortskaffet. Havnen er blevet frifundet for skyld. Deres elinstallationer var i orden. I maj udbrændte en båd i Kaløvig ligeledes og sank. Årsagen er indtil videre ukendt. I februar udbrændte fem både i Hundige. Ved branden fik fem andre både fik store skader. En er erklæret totalskadet. En båd burde være erklæret totalskadet, men da ejeren kun har ansvarsforsikring, er der ingen forsikringspenge til at sætte båden i stand. For de andre seks både betaler kaskoforsikringen; dog sådan at ejeren af hver båd selv skal betale selvrisikoen. Da der ikke har kunnet findes 'en grov fejl' ved den båd, hvor branden startede, er det hver enkelt båds kaskoforsikring, der kommer til at betale. Brandårsagen formodes at skulle findes i 12 voltanlægget på den båd, hvor branden startede. Erfaringen er ifølge havnefoged Ole Wamberg følgende: Husk, at selv om hovedafbryderen er slået fra, vil der på de fleste både fortsat være strøm på dele af 12 volt anlægget. Så det sikreste er, at tage en af polerne på batteriet af. Branden viste, at de billige tynde presenninger fra byggemarkedet er meget meget letantændelige. På en af de udbrændte både fik ilden fat i den tynde presenning og 'kravlede' op og antændte båden. Omvendt virker en god solid (dyr) gummipresenning brandhæmmende.
Se filmen: I Sikker Havn bl.a. med gode råd til forbyggelse af brand.
|
Denne side er sidst redigeret af |