| Nyhedsbrev tursejler 2/2006 |
| Det Levende Søkort 2006 Endelig modtog vi Det Levende Søkort 2006, 10 dage forsinket. Utålmodigt havde vi ventet på at cd-producenten skulle levere den ordre vi havde afgivet i god tid, så vi kunne ekspedere de mange som havde forudbestilt Det Levende Søkort 2006. Vi håber at alle inden udgangen af uge 18 har modtaget deres eksemplar. Skulle man ikke modtage Det Levende Søkort 2006 kan det skyldes, at vi har en del gamle cd'er som er indsendt til Dansk Sejlunion, uden at der er betalt for ombytningen. Mangler du at modtage dit eksemplar bedes du kontakte Annette Borup på eller på 43 26 21 82. Supporten til produktet findes på vores hjemmeside og vi opbygger som tidligere en side med de mest almindelige spørgsmål og de dertil hørende svar. Ligeledes har vi en ambition om at opbygge et forum, hvor man kan udveklse erfaringer med produktet. Support til Det Levende Søkort 2 slutter den 1. juli, hvor Dansk Sejlunions kontrakt med Kort og Matrikelstyrelsen stopper. Svenske Søkort til Det Levende Søkort 2006 Dansk Sejlunion har fået udviklet tre svenske søkortpakker til integration med Det Levende Søkort 2006. De tre pakker dækker skærgården omkring Gøteborg og den svenske østkyst. Kortene er ved at blive gjort klar til teknisk at kunne integreres i Det Levende Søkort 2006. Vi vil informere om produktet, når det er om kort tid er klar til salg. Tursejler 2006 I disse dage udsendes Hæftet Tursejler 2006 til alle Dansk Sejlunions klubber. Hæftet kan af medlemmer afhentes gratis i klubben. Har man bestilt hæftet til egen hjemadresse vil man modtage det i løbet af uge 19. I år indeholder hæftet alle de tidligere informationer og information om slusning gennem Københavns Havn og informationer om trafikseparering i Bornholmsgat. Dansk Sejlunions bådejerprojekt. På Dansk Sejlunions generalforsamling vedtog man at igangsætte det projekt som skal styrke indsatsen overfor bådejerne. Rammen for de nye bådejerprojekt bliver en skelnen mellem de som er medlem af en klub under Dansk Sejlunion og de som ikke er medlem. Visse services bliver udelukkende for disse medlemmer, mens andre kan erhverves af ikke medlemmer til en mindre favorabel pris. Vi arbejde nu på at strukturere bådejerprojektet og ansætte en person, som skal være primus motor i projektet. Projektet forventes at gå i luften i november måned 2006. I den mellemliggende periode vil vi naturligvis informere om projektet blandt andet gennem nyhedsbrevene Søsportskort 2006. Vi har nu de nye søsportskort på lager i sejlershoppen. søsportskort fra det store, tyske forlag Delius Klasing. Fire nye kortsamlinger over de danske farvande svarer til de serier, som Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) udgav i 2002, og kortene bygger også på originale data fra KMS. I forhold til andre kort på markedet er kvaliteten på de fire nye, danske serier helt i top: Klare farver, høj opløsning og målestoksforhold som i KMS' standard-søkort giver overblik over detaljerne. Kortene er opdateret til og med februar 2006. Søkortene leveres sammen med et hæfte med havneoplysninger og specialkort fra det pågældende område. Det hele leveres i en plastikmappe. Læs mere på www.sejlershoppen.dk Tafiksepareringer i Østersøen. Året 2006 bliver det år, hvor Østesøen bliver fyldt med trafiksepareringer. 1. juli etableres der en i Bornholsgat mellem Sverige og Danmark. Samme dag etablere Tyskland en trafikseparering syd for Gedser og en Nord for Rügen. Den danske trafikseparering er virtuel, hvilket vil sige at den ikke er afmærket med bøjer, men udelukkende ved positioner. Samme dag etablerer Danmark, Sverige og Estland en dybvandsrute fra Bornholmsgat langs Gotland. Man kan læse nærmere om disse nye forhold i Østersøen i Efterretninger for Søfarende nr. 7 2006. Efterretninger for Søfarende kan findes på Farvandsvæsenets hjemmeside www.frv.dk/efterretninger. Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig Nyhedsbrev for tursejlere. Ønsker du ikke at modtage tursejler nyhedsbreve, skal vi bede dig om at framelde dig på www.sejlsport.dk |

