| Kold træningslejr i Aalborg |
Årets første træningslejr på vandet for Juniortalentholdet blev en meget kold fornøjelse, men det blev trods alt til en del god træning.
Fredag aften mødtes sejlerne i Aalborg sejlklub hvor der blev afholdt velkomst og orientering. Aftenen blev brugt på socialt hyggesnak og video fra optimisternes VM i 2005.
Lørdag morgen startede med morgenmad kl. 08.00 hvorefter sejlerne blev delt i hold til formiddagens træning som stod på kapsejlads forberedelse. Trænere: Lea Høy, Peter Appel, Kristian Kjærgaard, Jonas Kældsø og Kim Skovgaard.
Vejret var gået i efterårsmode, dvs. hård vind og en temperatur tæt på nul grader, så der skulle virkelig være aktivitet på øvelserne for at man kunne holde varmen.Efter frokosten blev der fortalt om hvordan man skal forholde sig i en protest situation – Regel bogens del 5. Tak til Bo Andersen for hans support til oplægget. Efter alle have fået varmen var der lagt op til Trænings Kapsejlads, i alt to sejladser blev gennemført inden mørket kom ind over Aalborg. Aftenen gik med video og GPS evaluering fra dagens sejladser inden der var oplæg til søndagens træning, selvtræning. Herefter var der god brug for lidt afslapning mens der blev serveret kage og saft og da kl. blev 22.00 var det godnat tid.
Søndag morgen var alle godt trætte da sommertiden havde taget en time af vores søvn, men efter morgenmaden gik alle i gang med deres oplæg til selvtræning. Men med hagl og en hård vind satte det sine begrænsninger for længden af træningspasset, så vi trak tiden lidt med ekstra teori om fordelene ved selvtræning inden vi gik på vandet kl. 10.30-12.00.
Efter frokosten blev der lagt vægt på teknik i en stress og down-wind øvelse.
Sejlerne viste virkelig en god vilje til at træne i det kolde Danmark, nu hvor vi havde en samling med de bedste zoom og optimist sejlere.
Tak til Aalborg sejlklub og træner teamet for en god lejr.
Denne side er skrevet d. 28-03-06 af


