| Frisk fisk og foredrag i Bella |
På Sejlunionens stand på Boat Show 2006 kan man i den kommende weekend både smage friskfanget fisk og høre en række interessante foredrag.

I den kommende weekend er der masser af spændende oplevelser på Sejlunionens stand i Østhallen. Der vil være flere forskellige foredrag, demonstration af miljørigtig fjernelse af bundmaling og ikke mindst lækre smagsprøver.
Både lørdag og søndag vil forfatterne til den nye kogebog ”Sejlerliv – mad & ferie”, give smagsprøver fra bogen, blandt andet en række spændende fiskeretter med friske råvarer leveret af firmaet Gourmetfisk.
Dansk Sejlunion har nemlig indgået en samarbejdsaftale med Gourmetfisk, der med en unik forarbejdning og distribution muliggør levering af friske, ferske og ikke mindst køkkenklare fisk direkte til hoveddøren til konkurrencedygtige priser.
Hvis man allerede nu har lyst til at få de bedste danske kvalitetsfisk leveret direkte til døren, så kan man bestille via Gourmetfisks hjemmeside og samtidig støtte Dansk Sejlunion ved at benytte følgende login:
Brugernavn: DS
Password: 2006
Hvis man har nogen spørgsmål, kan man træffe Mogens Just fra Gourmetfisk på Sejlunionens stand fra kl. 14 til 18 begge dage.
Denne side er skrevet d. 03-03-06 af


