| Læs herunder nærmere om . . . |
| Kort om Dansk Sejlunion |
| Dansk Sejlunion (DS) er en landsdækkende interesseorganisation samt hovedorganisation for sejlsport, lyst- og fritidssejlads i Danmark, tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund. Unionen består af 275 foreninger organiseret i 13 kredse og med over 60.000 medlemmer. Disse foreninger, klubber, bådelaug m.v. omfatter alle former for sejlads i kølbåde, motorsejlere, motorbåde, joller, windsurfere og flerskrogsbåde, hvor man kan være med uanset om man er tursejler eller kapsejler, eller skal til at begynde sin sejlerkarriere. DS formål er at fremme interessen for sejlsport i bred forstand, at opnå de bedst mulige betingelser for sejlsporten og lystsejlerne ved forhandling med myndighederne, at behandle alle spørgsmål vedrørende den nationale sejlsport og lystsejlads, samt at forvalte de midler som tilvejebringes for unionens virke. DS arbejde spænder i dag fra uddannelse af børn, unge og voksne, rådgivning og service overfor klubber og sejlere, tursejlads, breddekapsejlads til elitekapsejlads på højeste nationale og internationale niveau. DS har tillige gunstige forsikringsordninger hos Codan for såvel bådejerne som medlemsklubberne. Endvidere har unionen aftaler om medlemsfordele med Falck og Danske Bank. Nationalt samarbejder og forhandler DS med myndigheder og organisationer om alle forhold, der har betydning for tur- og fritidssejlere: Farvandsvæsenet, Søfartsstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, Telestyrelsen, Danmarks Turistråd, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Sammenslutningen af Danske Småøer, Søsportens Brancheforening m. flere. DS repræsenterer tur- og fritidssejlerne i (DS er medlem af): Søfartsstyrelsens Fritidsbådsudvalg, Søfartsstyrelsens Fritidssejler Uddannelsesudvalg, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet samt amtskredsene, Komitéen Blå Flag, Skandinavisk Seilforbund, Nordisk Båtråd samt European Boating Association. DS repræsenterer kapsejlerne i (DS er medlem af): Skandinavisk Seilforbund, International Sailing Federation, European Sailing Federation, og International Foundation for Disabled Sailing. Som specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund har foreningerne under unionen tillige en lang række fordele gennem DS-medlemskabet i form af rådgivning, uddannelsestilbud, information m.v. Dansk Sejlunion blev stiftet den 13. juni 1913. Til toppen |
| Idégrundlag, kerneområder og overordnede målsætninger |
Dansk Sejlunions Kerneområder:
Dansk Sejlunions overordnede målsætninger:
|
| DS interne struktur |
Generalforsamlingen afholdes årligt i sidste halvdel af marts eller i april, normalt et centralt sted i landet. Generalforsamlingen er Dansk Sejlunions øverste myndighed. Medlemsklubberne kan sende op til 3 delegerede til generalforsamlingen, som endvidere er åben for bl.a. klasseorganisationernes repræsentanter (op til 2 delegerede), der har taleret i sager, som angår klasserne. Sejlunionen inviterer endvidere samarbejdspartnere og gæster, ligesom medier og medarbejdere kan overvære Generalforsamlingen. Bestyrelsen (B) er sejlunionens daglige, politiske ledelse, som består af 8 medlemmer. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for unionens virke indenfor vedtægternes og generalforsamlingens beslutninger, bl.a. i form af et Politikkatalog. Formand og to bestyrelsesmedlemmer vælges direkte på Generalforsamlingen, og fem medlemmer vælges decentralt i sejlunionens 5 Regioner, som hver udgøres af 2-3 kredse. Alle repræsentanter i bestyrelsen kan sidde i maksimalt 8 år. Bestyrelsen konstituerer sig hvert år efter Generalforsamlingen med næstformand og en politisk økonomiansvarlig. Bestyrelsen har ansvar for det politiske og strategiske arbejde indenfor Dansk Sejlunion. Udvalg, projektgrupper m.v. Driften af Dansk Sejlunion organiseres med udgangspunkt i idegrundlag, kerneområder og overordnede målsætninger samt bestyrelsens politikkatalog. Politikkataloget udgør den overordnede ramme og grundlaget for driftsorganisationens årlige strategiplan, som efter bestyrelsens godkendelse, omsættes til mere detaljerede handlingsplaner med tilhørende budgetter. Sejlunionen har nedennævnte to faste (vedtægtsbestemte) udvalg. Øvrige udvalg, projekt- og arbejdsgrupper - der kan udgøres af frivillige samt medarbejdere - nedsættes normalt af driftsorganisationen. Appel- og Regeludvalget løser Dansk Sejlunions opgaver som Den Nationale Myndighed i henhold til International Sailing Federations (ISAF) kapsejladsregler ("Racing Rules of Sailing"). Udvalget behandler således appel af protester fra kapsejladser samt eventuelle indberetninger af sager vedr. groft brud på kapsejladsreglerne eller dårlig/usportslig opførsel ved kapsejladser. Udvalget er tillige bestyrelsens rådgiver i alle spørgsmål vedr. ISAF's kapsejladsregler og foreskrifter hertil Ordensudvalget behandler og afgør alle sager, der vedrører forståelse, efterlevelse eller administration af Dansk Sejlunions vedtægter, regler, reglementer, bestemmelser m.v. om usportslig eller usømmelig adfærd, med undtagelse af sådanne tilfælde, som afgøres under Dansk Sejlunions udøvelse af Den Nationale Myndighed - dvs. Appel- og Regeludvalget. Ethvert medlem, klub eller organisation indenfor Dansk Sejlunion er berettiget til at indbringe sager, der er omfattet af vedtægternes § 15 B for Ordensudvalget. En sag skal indbringes for udvalget senest 4 uger efter forholdet er begået, eller parten er blevet bekendt med den afgørelse, der klages over. Ordensudvalgets kendelse kan inden 4 uger efter, at udvalgets kendelse er bekendtgjort, indankes for Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg. Vedtægternes § 15 B og Tillæg 1 beskriver Ordensudvalgets kompetence, opgaver og procedurer. Driftsorganisationen. Bestyrelsen ansætter en direktør/generalsekretær, der ansætter øvrige medarbejdere til varetagelse af sejlunionens administrative og daglige virksomhed. Til toppen |
| DS kredse og klubber |
DS' decentrale struktur udgøres af 13 kredse, hvortil unionens nu 275 klubber med over 60.000 medlemmer er tilknyttet. Klubberne varierer meget i størrelse fra små windsurfingklubber, jolleklubber og bådelaug på 20-100 medlemmer til større klubber på mellem 500-1000 medlemmer. Som den største klub findes Kongelig Dansk Yachtklub med over 2000 medlemmer. Sidstnævnte klub udgør, dels af historiske grunde, dels p.g.a. sin størrelse og medlemmernes geografiske spredning, en egen kreds. Klubbernes aktiviteter varierer tillige fra konkurrenceorienterede klubber til breddeorienterede klubber, hvoraf mange har et bredere tilbud af aktiviteter, herunder også ungdoms- og sejlerskolearbejde. Det typiske for langt de fleste klubber er, at samværet, kammeratskabet og det sociale element kombineret med aktiviteterne spiller en meget stor rolle. Kredse. Hver kreds har egne vedtægter (godkendt af DS bestyrelse) med en årlig kredsgeneralforsamling, en bestyrelse samt eventuelle udvalg/arbejdsgrupper. Kredsene har sin egen relativt begrænsede økonomi, der typisk består af et kontingent på 1-5 kr. pr. klubmedlem. Ingen kredse har nogen professionel administration og kredsenes opgaver består i væsentlig grad af koordinering af klubbernes aktiviteter, erfaringsudveksling samt politisk arbejde i forhold til sejlunionen, kommunale Idrætsråd eller Idrætssamvirker, Friluftsrådets regioner og andre lokale/regionale interesser. Kredsene trækker i relativt høj grad på DS' centrale apparat, når det drejer sig om f.eks. "tungere" miljø- og planlægnings opgaver. Kredsenes geografiske sammensætning beskrives i vedtægternes § 5 Regionerne er en politisk struktur, som i 2005 er etableret med henblik på decentrale valg af 5 personer til Dansk Sejlunions bestyrelse. Regionerne udgøres af 2-3 kredse. Kredsene kan i fællesskab beslutte om løsning af opgaver indenfor sin region. Regionernes sammensætning beskrives i vedtægternes § 5. Til toppen |
