| Eskplosiv start på projektet: I sikker havn |
Der var gang i den ved pressemødet i Korsør Lystbådehavn da projektet: "I sikker havn" i går officielt blev skudt igang af Korsør Kommunes Borgmester Flemming Erichsen. Projektet skal sætte fokus på havnesikkerheden og har som mål, at minimere antallet og omfanget af de ulykker, der finder sted i danske lystbådehavne og lystfartøjer. Korsør Lystbådehavn er valgt som pilothavn, og skal i løbet af de næste to år vise, hvordan havne kan opgraderes i forhold til sikkerheden gennem systematisk miljø- og sikkerhedsarbejde. Der skal genereres viden, værktøjer, anvisninger, checklister m.m. som kan anvendes for at forebygge brande, personskader herunder drukneulykker samt miljøulykker. Korsør Beredskab simulerede efter pressemødet en række af de ulykker som kan forekomme på lystbådehavne. En lille weekend-gasflaske var f.eks. bragt til eksplosion i en optimistjolle og resultatet var særdeles voldsomt. Det blev også demonstreret hvordan en person vha. en løs stige nemt kan reddes op af havnebassinet. Det grafiske bureau, Brandmen fra Korsør har designet projektets logo, der bl.a. skal anvendes i formidlingen af projektets resultater til landets øvrige havne og sejlere. Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark har taget initiativ til projektet i samarbejde med korsør Kommune, Korsør Lystbådehavn og sejlklub, Den Norske Veritas, Codan Forsikring og Friluftsrådet. Se indsalg i TV-2 Øst fra projektets eksplosive start Fakta om ulykker i lystbådehavne Baggrund ![]() Kontakt til projektet: Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Jesper Højenvang Projektleder Tlf. 4326 2190 Mobil 3052 8738 E-mail: www.sejlsport.dk og www.flidhavne.dk |


