| Miljøløsninger i Lystbådehavnen Stige Ø |
| Som i alle andre danske havne er der nu også, i Lystbådehavnen Stige Ø i Odense Fjord, opsat skilte med anvisninger på miljøsortering. Udgiften blev hovedsageligt klaret af venlige sponsorer. Forinden havde jeg, som havnens miljømand, undersøgt Odense kommunes sorteringsvejledning. Her blev jeg klar over, at vores affaldsordning er en virksomhedsordning, der indebærer at der i containerne til brændbart ikke måtte befinde sig glas eller metal. Glas opsamlingen var allerede organiseret. Det samme gjorde sig gældende for metal; Men – for der var et men. Vores havnefoged havde en aftale med vores gode nabo Odense havnevæsen om, at vi leverede metallet over til dem, så slap vi for at bortskaffe det mod betaling. Men nu kom problemet. Hvad med alle de importerede øldåser? Dem ville havnevæsenet under ingen omstændigheder have. De ville ikke skydes i skoene, at de drak i arbejdstiden. Jeg kontaktede genindvindingsfirmaet H.I. Hansen og de rådede mig til at opsamle dåserne i en tønde og levere den på deres materiale plads.” Men hvad gør I med kapslerne?” ”Det ved jeg ikke” svarede jeg. Så fik jeg læst og påskrevet. Mange af øl- og sodavandsdåserne er lavet af aluminium, og det genindvindes på et værk i Kolding. Ølkapslerne bliver derimod presset til baller og eksporteret til Ukraine. Så nu samler vi pantfri dåser og ølkapsler, og det er en fryd at aflevere en fyldt tønde dåser og en stor sæk kapsler på H.I.Hansens genindvinding,- og så har vi samtidig ydet en indsats for naturen. ![]() ![]() |



