På initiativ af Ole Birk Olesen (LA) er Skatteministeren kaldt i åbent samråd i Skatteudvalget torsdag den 6. december kl. 14.00. Anledningen er regeringens forslag om at forhøje afgiften på fritidsfartøjers kaskoforsikring med 34 procent.

"Sejlerne er kommet ind i dansk identitetspolitik, når det er værst. Politikerne i regeringen opfatter ikke sejlerne som del af deres vælgere - derfor er de ret ligeglade med dem," er Ole Birk Olesen kommentar efter lovforslaget var 1. behandlet i Folketinget.

Ønsker konkrete svar
Forud for torsdagens åbne samråd forventer Ole Birk Olesen at der kommer konkrete svar på de stillede spørgsmål.

"Jeg går ud fra, at ministeren under samrådet nu kan svare på, hvor de 115 mio. kr., der allerede opkræves af sejlerne, ender henne. Og så er spørgsmål så, hvis man bliver nød til at retfærdiggøre forhøjelsen på 34 % med nogle ting som kommer sejlerne til gavn, hvorfor behøver man så ikke retfærdiggøre de 115 mio. kroner der allerede kommer ind på afgiften."

"Det er sådan nogle spørgsmål, vi håber at få svar på i samrådet," siger Ole Birk Olesen forud for samrådet.

Fokus på skævvridningen
Dansk Sejlunion har siden lovforslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer påpeget uoverensstemmelserne i forslaget og baggrund samt afgiftens berettelse.

Dansk Sejlunion håber, at samrådet blandt andet vil besvare følgende spørgsmål:

- Danske bådejere, som kommer til at betale afgiften, står for 13-17 procent af rednings-operationerne i danske farvande (jf. SOK's statistik for 2011). Med hvilken rimelighed skal denne begrænsede andel betale hele regningen for Lyngby Radio?

- Den kommercielle skibsfart (containertrafik, færger, erhvervsfiskeri mv.) betjener sig i vid udstrækning af Lyngby Radio - og er årsag til en større andel af redningsoperationerne end de private bådejere. Hvorfor skal private danske bådejere finansiere nødradioen på vegne af rederier, erhvervsfiskere m.fl.?

- Fritidssejlere benytter alene VHF-radioer. Lyngby Radio har også mellemfrekvens, der er en ren erhvervsrettet service til brug i åbent hav. Tilsvarende bliver en betydelig del af driftsudgifterne ifølge Dansk Sejlunions oplysninger anvendt til drift og vedligehold af nødradioen i Grønland. Med hvilken rimelighed skal fritidssejlere finansiere nødradioens mellemfrekvens og omkostningstunge service i Grønland?

- Afgiften vil i høj grad også ramme danske sejlklubber, som har forsikret materiel i form af joller, sikkerhedsbåde, seniorbåde mv. Materiellet anvendes især i træningen for børn og unge. Klubberne betaler afgift for hver eneste forsikrede jolle/båd - et beløb på mange tusinde kroner årligt. Hvori består samfundslogikken, når nogle klubber skal betale mere i afgift til staten, end de modtager i kommunalt tilskud via Folkeoplysningsloven?

- Sat på spidsen kan der blive tale om, at medlemmer af sejlklubber, herunder børn og unge, skal betale mere i kontingent for blandt andet at dække udgifter til containertraffikkens radiotjeneste i Nordsøen. I hvilket omfang er dette i overensstemmelse med regeringens politik over for det frivillige foreningsliv i Danmark.