Får windsurfing sendt kiteboarding til tælling?
Samtlige komiteer har siden fredag og frem til onsdag behandlet
i alt 141 forskellige forsalg indsendt af sejlunioner over hele
verden, internationale klasser og komiteerne.
Ugens mest debatterede emne har uden sammenligning været
beslutningen fra ISAF Midyear mødet i maj, hvor kiteboarding blev
stemt ind i det olympiske program. Der er blevet stillet en lang
række forslag som har til formål, at bringe windsurfing tilbage på
det olympiske program.
Anbefaling om at stemme på ny
Events Committee, som er den komite der afgiver den endelige
anbefaling til ISAF Council omkring udstyr til de olympiske lege,
besluttede onsdag:
- At anbefale ISAF Council til at åbne
diskussionen vedr. kiteboarding og windsurfing.
- At anbefale windsurfing for hhv. mænd og
kvinder.
ISAF Council skal fredag behandle alle komiteernes anbefalinger,
herunder ovennævnte, og specielt denne diskussion i ISAF Council,
vil helt sikkert tiltrække et stort antal tilhørere.
ISAF's regulativer kræver 75 % flertal i ISAF Council, for at man
kan genåbne en tidligere beslutning vedr. olympiske events og
udstyr.
Så det bliver en meget spændende afslutning på ISAF-møderne for
både kiteboardere og windsurfere.
Følg med direkte
Hans Natorp sender løbende opdateringer via Twitter fra Dublin som
kan ses på forsiden af sejlsport.dk. Se også her billeder fra
ISAF-mødet, hvor blandt andre Jonas Høgh-Christensen kiggede
forbi.
OPDATERET
Det lykkedes ikke af
få et flertal på 75 % i ISAF Council til at genåbne den tidligere
beslutning. Dermed er kiteboarding nu endegylding olympiske
disciplin i 2016.
Det blev samtidig
valgt at 49er, 49erFX, Laser og Laser Radial bliver "core events"
så klasserne er sikret deltagelse ved to olympiske lege i træk -
altså 2016 og 2020.
Ovenstående beslutning blev omstødt ved ISAF generalforsamlingen lørdag - windsurf og RS:X-klassen er tilbage om olympiske disciplin i 2016.
Kommentar(er)