Dansk Sejlunion



12. september 2012 15:58 af Thomas Jacobsen

Fremragende OL for dansk sejlsport

Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion
Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion

Ikke kun det sportslige resultat med to medaljer, men også oplevelsen af en stærk holdindsats omkring sejlerne, gjorde OL til en succes, skriver Dansk Sejlunions sportschef, Thomas Jacobsen.

Tiden lige efter et OL er lidt speciel. Spændingen, forventningerne og de mange tanker og overvejelser, man har tumlet med i lange tider, er pludselig væk.

Sejlernes dedikerede træningsindsats er afløst af en periode, hvor de kan fokusere på andre ting som job og studier. Eller for den sags skyld militærtjeneste, som vores Lasersejler Thorbjørn Schierup netop har taget hul på.

Fremtid?

Thorbjørn er én blandt flere af OL-sejlerne, som vi helt sikkert kommer til at se igen i nye OL-kampagner. Andre har nok brug for lidt længere tid til at overveje de fremtidige muligheder, hvad enten det bliver som sejlere på topplan, måske i nye klasser, eller eventuelt i mere tilbagetrukne roller, hvor de forhåbentlig stadig bevarer tilknytningen til dansk sejlsport.

Kæmpeindsats

Her og nu har vi stadig OL i frisk erindring, og jeg synes, det er værd at samle lidt op på de indtryk og resultater, som vi fik med hjem fra Weymouth. OL-forløbet har stået på over en meget lang periode, og der er truffet et utal af valg og beslutninger undervejs.

Rigtigt mange mennesker har ydet en kæmpeindsats for at få hele vores set-up til at fungere - og jeg mener ikke, at spørgsmålet om succes eller ej udelukkende kan koges ned til et spørgsmål om, hvor mange medaljer vi fik med hjem.

Samlet hold

Jeg hæfter mig ved, at vi denne gang mere end tidligere, jeg har oplevet, fungerede som et samlet hold før og under OL. Det så vi i perioden op til legene, hvor sejlerne hjalp og støttede hinanden på en fantastisk måde, fx med fælles fysisk træning eller som indbyrdes sparringspartnere. Og vi så det under legene, hvor der hele vejen igennem var et formidabelt sammenhold og en vilje til at bakke hinanden 100 procent op.

Oplevelsen af et samlet hold af sejlere og trænere bakket op af en velfungerende stabsfunktion, der tog sig af bl.a. vejrudsigter, bådreparationer og alt det praktiske, er en kæmpegevinst, som vi tager med hjem fra Weymouth - og som vi i høj grad kan bygge videre på.

Flot resultat

Hvad det sportslige angår, så havde vi et erklæret mål om at komme hjem med én medalje. Vi fik to. Det er et flot resultat, som vi kan være stolte af. Vi vidste på forhånd, at vi i maksimalt fire klasser havde potentiale til at blande os med de allerbedste. At vi henter medalje i to af de fire klasser, er en høj "hitrate" set i lyset af, at Team Danmark normalt taler om, at der skal tre potentialekandidater til at udløse én medalje.   

Fantastiske Jonas

Jonas Høgh-Christensens præstation i Weymouth var helt fantastisk. To måneder før OL får han en hjernerystelse, få dage før første OL-sejlads revner hans favoritmast. Stressfaktorer var der nok af i optakten, men da startskuddet lød, så de andre sejlere kun ryggen af ham.

Hjemmefavoritten Ben Ainslie var dog aldrig langt efter, og som bekendt fik han på allersidste dag knebet sig foran Jonas med den yderste marginal.

Den ugelange duel mellem Jonas og Ben var ubetinget den største mediehistorie i Weymouth, og den udenlandske presse med BBC i spidsen stod dagligt i kø for at tale med "The Great Dane". Jonas var under hele OL en fantastisk repræsentant for Danmark og dansk sejlsport.

I momentet var sølvmedaljen måske lidt bittersød for Jonas. Men jeg ved, at han tog hjem fra OL som en glad og stolt sejler. Jeg har kendt Jonas i mange år, han er ubetinget et af de største naturtalenter, vi i nyere tid har set i dansk sejlsport, og jeg glæder mig på hans vegne over, at han i sit tredje OL fik den medalje, som et eller andet sted altid har ligget og ventet på ham.

49er viste vilje

Vores 49er-drenge Allan Nørregaard og Peter Lang viste moral og fightervilje af højeste kaliber, da de kæmpede sig tilbage i medaljestriden oven på nogle skuffende sejladser midtvejs.

Før Medal Race lå de til en bronzemedalje - den var de ved at tabe under sejladsen - men de fightede videre, og til allersidst rykkede de frem i feltet. Jeg vil sent glemme billederne af, hvordan de i overlegen stil glider forbi den britiske båd til sidst og dermed cementerer bronzemedaljen.

Ramte ikke topniveau

Starbåden med Michael Hestbæk/Claus Olesen og 470-jollen med Henriette Koch/Lene Sommer havde vi også forhåbninger til. Ingen af de to besætninger ramte topniveauet og nåede ikke med i Medal Race. Det er en frustrerende følelse, når man uendeligt gerne vil, men bare ikke kan finde den nødvendige fart eller ramme starterne, som man gerne vil - for nu at nævne noget af det, som de to både kæmpede med.

Der vil altid være stævner, hvor man ikke lige rammer sit topniveau af den ene eller anden grund. Claus og Michael havde nok haft bedre chancer i lettere vind end de 15-20 knob, vi havde i Weymouth. Men med deres VM-bronze fra maj i år har de under alle omstændigheder vist deres berettigelse i den olympiske konkurrence.

Vores Matchrace-båd med Team Meldgaard nåede en 10. plads. De fightede med alt, hvad de havde, og var det ikke for en uheldig dommerfejl, havde de formentlig nået kvartfinalen. Alt i alt et absolut godkendt  OL for Lotte, Susanne og Tina.

Talenter viste klasse

Det samme kan man sige om vores unge sejlere, Anne-Marie Rindom i Laser Radial, Thorbjørn Schierup i Laser og Sebastian Fleischer i RS:X. Tre unge sejlere, der med hver sit udgangspunkt fik vist, at de med tiden rummer potentiale til at rykke op i toppen af felterne. Både Anne-Marie og Thorbjørn havde placeringer i top-10. De viste, at de kunne følge de bedste, når de kom godt ud af starten.

At Sebastian Fleischer er et kæmpetalent med en fantastisk attitude både på og uden for vandet, fik han vist med al tydelighed. Han er blot 18 år og har ikke sejlet RS:X ret længe. Alligevel fik han flere gode placeringer undervejs i stævnet. Flot klaret.

RS:X er ude af det olympiske program til fordel for Kitesurfing. Og det er Sebastian selvfølgelig allerede i gang med at træne. Det er vist overflødigt at sige, at jeg glæder mig til at følge hans videre udvikling.

Fokus på Rio

Lige nu puster vi lidt ud. Men ikke ret længe. Rio 2016 indgår allerede i de planer, vi arbejder med fremadrettet. Vi ved eksempelvis, at OL om fire år formentlig skal sejles under lettere vindforhold, end vi havde i Weymouth. Det kan betyde, at det taktiske vil vægte højere end det fysiske sammenlignet med 2012-OL, og det kan få betydning for, hvordan vi de næste år tilrettelægger landsholdssejlernes træning.

Tak til tilskuere

Jeg vil gerne slutte af med at rette en stor tak til de mange danskere, der rejste til England for at følge vores sejlere i konkurrence. Jeg ved, at sejlernes formentlig allerstørste oplevelse - og dét, der gjorde OL til noget helt særligt - var at sejle på Nothe-banen, hvor tusinder af medlevende tilskuere, herunder mange danskere med flag og rød-hvide farver, fulgte med fra græsbankerne ned mod vandet. 

Tak til samarbejdspartnere

Jeg vil også gerne sige tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere, der gjorde det muligt for os at forberede os på optimale betingelser frem mod OL. I har en stor andel i de medaljer, vi hentede med hjem. 

Ny TORM-aftale

I den sammenhæng glæder jeg mig over vores forlængede samarbejdsaftale med TORM Fonden. En aftale, der baner vej for, at vi de næste fire år kan bygge videre på de mange gode ideer og  udviklingsprojekter, vi arbejder med til glæde for børn og unge i danske sejlsport - hvoraf ATK bliver vores vigtigste pejlemærke de næste år.