Dansk Sejlunion



30. oktober 2015 09:55 af Hans Natorp

Natorps blog - Eftertanker om Gråsten-sagen

Et forløb som Gråsten-sagen må ikke gentage sig. I dette blogindlæg opridser formand Hans Natorp nogle centrale pointer i en sag, som både klubber over en bred front og Dansk Sejlunion må lære af.

I min tid som formand har jeg ikke haft nogen tungere dag, end da jeg for tre uger siden sammen med den øvrige bestyrelse traf beslutning om at ekskludere Gråsten Sejlklub fra fællesskabet i Dansk Sejlunion.

Sagen repræsenterer alt det modsatte af dét, vi gerne vil. Vi ønsker fællesskab, sammenhold, oplevelser og udvikling – til glæde for flest mulige sejlere på tværs af alder, geografi, bådklasser og interesser.

I Gråsten-sagen har alle parter tabt. Ingen har opnået dét resultat, de ønskede. Det er på alle måder dybt nedslående. Så meget desto mere ligger det mig på sinde at forhindre noget tilsvarende i at opstå igen. Dét er mit afsæt for dette blogindlæg.

De centrale pointer
Der er nogle centrale pointer ved sagen, som jeg godt vil gribe fat i.

Blandt andet er der spørgsmålet om, hvorfor Dansk Sejlunion går ind og blander sig i, hvem der har krav på at være medlem af en lokal sejlklub? Og hvordan kan Dansk Sejlunion tilsidesætte et stort flertal, der på klubbens generalforsamling har besluttet at ekskludere medlemmet? 

Her må jeg slå fast, at enhver organiseret sejlklub har ret til at ekskludere medlemmer, der forbryder sig mod klubbens vedtægter (forudsat klubvedtægterne er i overensstemmelse med Dansk Sejlunions vedtægter, som igen er underlagt DIF’s love).

De nærmere betingelser for eksklusion fra foreninger er glimrende beskrevet i en vejledning fra Danmarks Idrætsforbund. Her bliver det samtidig fastslået, at et ekskluderet medlem har adgang til at få afprøvet sin sag i DIF-idrættens tvistløsningssystem. Klubben og dens generalforsamling har ikke fuldkommen eneret:

”At generalforsamlingen ikke uden videre har det sidste ord i eksklusionssagerne og derfor ikke frit kan bestemme, hvem der skal være og forblive medlem, er en helt naturlig og nødvendig begrænsning af DIF-idrætsforeningernes fuldstændige demokratiske selvbestemmelse,” står der bl.a. i vejledningen.    

Hvis du som klubaktiv – og især som frivillig leder eller bestyrelsesmedlem – endnu ikke har læst vejledningen, vil jeg anbefale at gøre det. 

Medlemmer beskyttes
En hovedpointe i reglerne om eksklusion er, at det enkelte foreningsmedlem har en udstrakt grad af beskyttelse – der skal tages hensyn til, at mennesker er forskellige.

Eksklusion er den mest vidtgående sanktion, derfor skal der tungtvejende og veldokumenterede grunde til, før man som klub kan sende et medlem ud i kulden.

Eller sagt på en anden måde: Folketingets betingelse for at lade idrætten modtage offentlig støtte og i øvrigt fungere med udstrakt selvbestemmelse er, at man efterlever nogle grundlæggende retsprincipper, der også gælder i resten af samfundet. 

Uden sådanne regler ville man i teorien med den ene hånd kunne frasortere uønskede medlemmer i sin forening – og samtidig med den anden hånd række ud efter offentlige tilskud til sine aktiviteter. 

Jeg er overbevist om, at langt de fleste i dansk sejlsport vil være enige om, at disse retsprincipper er ganske fornuftige. Rettigheder og pligter følges ad – det giver god mening.

Kendelser skal respekteres
Kernen i Gråsten-sagen er nogle konkrete konfliktepisoder, der har udspillet sig mellem klubben og det ekskluderede medlem.

Har episoderne været alvorlige nok til at berettige eksklusion? Er sagerne tilstrækkeligt belyst og dokumenteret, og er klubmedlemmet behørigt advaret? ”Ja”, mener klubbens bestyrelse og generalforsamling. ”Nej”, lyder det i kendelserne fra først Dansk Sejlunions Ordensudvalg og dernæst DIF-Idrættens Højeste Appelinstans.

Når man er part i en konflikt, der skal afgøres i et tvistløsningssystem, vil der altid være en risiko for, at afgørelsen falder ud til modpartens fordel. Jeg føler mig overbevist om, at havde Gråsten Sejlklub fået medhold, så ville klubben – fuldt berettiget  – have henvist til kendelsen i sin fortsatte afvisning af det ekskluderede medlem. Omvendt kan man naturligvis ikke bare, som det er sket her, ignorere en afgørelse, der har givet et andet udfald end det, man ønskede.

En vanskelig konflikt
Jeg ved, at Gråsten Sejlklub bliver ledet af en kompetent og samvittighedsfuld bestyrelse, som stræber efter at drive en god og velfungerende sejlklub til glæde for alle medlemmer.

Alene ungdomsarbejdet i Gråsten Sejlklub med bl.a. nogle fantastiske sommercamps er et mønstereksempel på sejlerglæde i fuldt flor – til inspiration for sejlklubber overalt i landet.  

I den konkrete sag er klubben blevet fanget i en vanskelig konflikt omkring et enkelt klubmedlem. Konflikten er eskaleret over flere år, uden at parterne har formået at finde en fælles forståelse. 

Når sagen herefter går til idrættens tvistløsningssystem, og når afgørelsen herfra ikke bliver respekteret af klubben som den tabende part – så lander sagen i sidste ende på bordet i Dansk Sejlunions bestyrelse. 

Nu er vi så tilbage ved den tunge og svære beslutning, som jeg omtalte i min indledning.

Når Gråsten Sejlklubs bestyrelse tager et standpunkt om ikke at ville følge DIF’s love, så er konsekvensen desværre, at klubben ikke kan være en del af fællesskabet under Dansk Sejlunion og Danmarks Idrætsforbund.

At det er en lille, isoleret konflikt med et enkelt medlem, som i sidste ende fører til eksklusion af klubben fra Dansk Sejlunion – og dermed får konsekvenser for alle klubbens medlemmer – er principielt underordnet. Afgørelser fra Appelinstansen skal respekteres. Som bestyrelse i Dansk Sejlunion hverken kan eller vil vi sætte spørgsmålstegn ved Appelinstansens myndighed – eller Dansk Sejlunions vilje til at følge DIF’s love.  

Efter halvandet år med gentagne henstillinger i skrift og tale, forsøg på dialog og efterfølgende suspension med begrænsning af medlemsrettigheder – alt sammen uden, det har gjort indtryk – så var eksklusion den sidste og eneste mulighed.      

Hvad har vi lært?
Jeg vedstår, at Dansk Sejlunion ikke er uden ansvar i Gråsten-sagen. Der er meget, vi har lært undervejs. Frem for alt står det klart, at vi må skubbe på for at øge vores fælles viden om spillereglerne i foreningslivet.   

Dansk Sejlunion har oprettet aftenkurser i konflikthåndtering, og her i den kommende vintersæson har vi som en nyskabelse oprettet kurser i afvikling af den gode generalforsamling i sejlklubben. Det er gratis at deltage! Find kursussteder, datoer og tilmelding på mit.sejlsport.dk.  

DIF’s vejledning om eksklusion, som jeg henviste til før, er et konkret værktøj, der er udarbejdet i direkte forlængelse af Dansk Sejlunions dialog med DIF omkring Gråsten-forløbet.

Og vi har flere tiltag på vej. Alt sammen med det formål at styrke videndeling og kompetenceudvikling, så vores mange frivillige ledere er godt klædt på til at håndtere også de svære sager, som alle klubber før eller siden løber ind i.

Jeg har sagt det mange gange før – og jeg gentager det gerne: Det er mit inderlige håb, at Gråsten Sejlklub ændrer opfattelse og erklærer sig villig til at respektere vores fælles spilleregler.

Hvis eller når det forhåbentligt sker, vil vi med største glæde byde klubben velkommen tilbage i fællesskabet. 

Med sejlerhilsen
Hans Natorp
Formand, Dansk Sejlunion